Det hurtige overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven 2020

Mandag aften landede regeringen en aftale om finansloven for 2020 sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Finansminister Nicolai Wammen (A) svarede mandag aften på de mange ventende journalisters spørgsmål til finansloven for 2020.
Finansminister Nicolai Wammen (A) svarede mandag aften på de mange ventende journalisters spørgsmål til finansloven for 2020.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Efter adskillige uger med langstrakte forhandlinger nåede regeringen mandag aften til enighed med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020.

- Vælgerne besluttede, at der skulle sættes en ny retning. I aften leverer vi store skridt ved at sætte velfærden først med 1000 flere sygeplejersker, styrkelse af psykiatrien, folkeskole, miniumumsnormeringer og den grønne dagsorden, lød fra finansminister Nicolai Wammen (A).

Nicolai Wammen fortæller også, at denne finanslov er den, der har taget næstlængst tid at få på plads ud af de sidste 17.

- Jeg har skulle forhandle med nogle partier, som har kæmpet som løver for deres mærkesager. Vi har haft det sådan, at det ikke skulle være hurtigt færdigt, men være en god aftale for Danmark, siger Nicolai Wammen.

Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen

Den nye aftale varsler ændringer på eksempelvis minimumsnormeringerne i daginstitutioner.

Et emne, der var helt centralt under valgkampen i juni, men også siden er blevet aktuelt, blandt andet på grund af dokumentarer på TV 2, der har undersøgt, hvad der sker i en børnehave, når der bliver indsat flere voksne.

  • Minimumsnormeringer indføres frem mod 2025. Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.
  • I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.
  • Samtidig er der afsat penge til et løft af pædagoguddannelsen. 

Folkeskolen og uddannelsesområdet:

  • Uddannelsesloftet bliver fjernet fra 2020. Det har som udgangspunktet forhindret studerende, der har gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny uddannelse.
  • Folkeskolen skal løftes med 275 millioner kroner i 2020 stigende til cirka 800 millioner kroner i 2023. Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne baseret på elevtal.
  • Det midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført.

Sundhed:

  • Psykiatriområdet får 600 millioner kroner fra 2020 og frem til blandt andet flere sengepladser, pårørendeindsatser og flere ansatte.
  • Der afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt fra 2021 til at ansætte flere sygeplejersker. Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1000 flere sygeplejersker.
  • Der afsættes 55 millioner kroner i 2020 og 75 millioner kroner årligt i 2021 og frem til flere pladser på kvindekrisecentre og psykologhjælp.

Den grønne omstilling:

  • Afgiftsstigninger på elbiler annulleres. Det er hensigten, at afgifterne holdes i ro indtil en nedsat kommission næste år kommer med bud på, hvad der skal ske fra 2021.
  • Der afsættes midler til udtagning af landbrugsjord, hvilket skal bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning.
  • Der oprettes en fond kaldet Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner. Den skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.
  • Der afsættes penge til en skovfond og mere urørt skov.

Øvrige prioriteringer:

  • Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget bliver stoppet på kulturområdet.
  • Nyt skattecenter og 250 nye medarbejdere til styrket kontrol. Der afsættes 150 millioner kroner i 2020 og 200 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023.
  • Der afsættes en reserve på 40 millioner kroner i 2020, der kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge.

Finansiering:

  • Finansieringen skal blandet andet findes med besparelser på statens brug af konsulenter, med en tredobling af afgift på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af bo- og arveafgift og forhøjet tinglysningsafgift.
  • Desuden skal prisen på en pakke cigaretter stige til cirka 55 kroner i 2020 og yderligere til cirka 60 kroner fra 1. januar 2022.

Kilde: Finansministeriet

/ritzau/

2:20
Se også: Forældre, der har råbt på minimumsnormeringer, får først om godt fem år opfyldt deres ønsker.