Designa-rytter faldt i massestyrt

Rene Jørgensen fra cykelholdet Team Designa Køkken er styrtet under et løb, og fik trykket flere ribben.

ReneJoergensenDesigna.jpg

Rene Jørgensens røg med i et massestyrt lørdag middag under endagsløbet Hel van Het Mergelland i Holland. Flere ryttere kom til skade under styrtet, og Rene Jørgensen gik heller ikke fri. Efter en undersøgelse på hospitalet viser det sig dog, at han ikke har brækket noget, men i stedet har har trykket flere ribben.

Uheldsramt rytter

Rene Jørgensen er en rytter der er forfulgt af uheld for tiden. Han måtte udgå af Tour de Normandie for blot en uge siden på grund af sygdom. Nu er han så udgået af det andet løb i træk.

Til gengæld kan holdet glæde sig over en større sejr i det franske etapeløb La Boucle de l'Artois. På anden etape vandt holdet rytter Sergey Firsanov.