Dårligt vejr nytårsaften

Ifølge DMI bliver det både en blæsende og en våd nytårsaften.

For de der elsker fyrværkeri, bliver 2012 nok ikke en nytårsaften der går over i historierne som en af de bedste. Bare det at tænde raketterne kan blive svært, for DMI lover både masser af vind og masser af regn.

Koldfront kommer ud på eftermiddagenI løbet af eftermiddagen den 31. december kommer en koldfront ind over landsdelen. Den har en masse regn med sig, og sluserne vil især blive åbnet i løbet af aftentimerne. Ifølge DMI vil det særligt være mod sydøst, i Herning og Ikast-Brande, at regnen vil falde. I alt op mod 10 mm.

Også meget vind

Hele nytårsaftensdag bliver en blæsende fornøjelse med frisk vind til kuling. Vinden vil først begynde at aftage efter midnat, så det er tvivlsom om raketterne vil flyve helt lige op i år.