Danskerne kører ekstra hurtigt under corona-krisen

Selvom hverdagen for mange går langsommere end normalt, er det ikke noget, der smitter af på bilisters færden på vejene.

Ikke mindre end 13.500 danskere er blevet blitzet siden den 16. marts.
Ikke mindre end 13.500 danskere er blevet blitzet siden den 16. marts.
Foto: Jens Thaysen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Ikke mindre end 13.500 gange har stærekasser og fotovogne siden den 16. marts måtte blitze for hurtigt kørende danskere.

Og det er faktisk næsten dobbelt så mange gange som i den tilsvarende periode inden den 16 marts.

Det skriver politiet på deres Facebook-side.

1.500 af de blitzede danskere står til at få et klip i kørekortet, mens cirka 250 får frakendt kørekortet.

En af dem der nok skal forvente at få frakendt kørekortet er en bilist på Mors.

Med en fart på ikke mindre 229 kilometer i timen blev bilisten nemlig målt i en 70 kilometer zone.

Dermed har bilisten altså kørt næsten 160 kilometer i timen for stærkt, mens bilen blev blitzet. Dermed kan vedkommende betegnes som en vanvidsbilist.

Og denne billist er ikke alene om at køre vanvidskørsel her under krisen. 

Antallet af vanvidsbilister er nemlig firdoblet den seneste tid.

Politiet minder derfor om, at færdselsloven forbliver den samme, selvom mange ting i samfundet er anderledes end normalt.