Dansk mejeridyst

Tirsdag åbner landsmejeriudstillingen. For første gang i fem år bliver det uden skandinaviske kollegaer.

090713maelk.jpg

50 danske mejerier mødes på tirsdag den 10. november i Messecenter Herning for at deltage i dysten om Danmarks bedste mejeriprodukt. Mejerierne kommer med i alt 977 produkter. Det er primært oste, men der er også smør- og konsumprodukter og forskellige slags pulver.

Kollegaer fra de andre skandinaviske lande plejer at deltage i Landsmejeriudstillingen, men i år bliver det en rent dansk dyst. Det er den økonomiske krise, der får skylden for, at det har været sværere end sædvanligt at samle udstillere fra udlandet.