Chefen for Hæren er sat i coronakarantæne

Chefen for Hæren, general Michael Lollesgaard, der til dagligt sidder på Flyvestation Karup, er blevet sendt i karantæne på grund af risikoen for coronavirus, oplyser Forsvaret.

Karantænen skyldes, at han har deltaget i et møde i Nato med Italiens hærchef, som er teste positiv for Covid-19.
Karantænen skyldes, at han har deltaget i et møde i Nato med Italiens hærchef, som er teste positiv for Covid-19.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Chefen for Hæren, general Michael Lollesgaard, er blevet sendt i karantæne på grund af risikoen for coronavirus, oplyser Forsvaret.

Det skyldes, at han har deltaget i et møde i Nato med Italiens hærchef, som er teste positiv for Covid-19.

Desuden er en chef for Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling sat i karantæne.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som har vurderet, at de to skal placeres i hjemmekarantæne. Dette er sket søndag aften.

Begge personer har det godt og er uden symptomer, oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Mødet, hvor Italiens hærchef deltog, fandt sted fredag i Wiesbaden i Tyskland. Her mødtes repræsentanter fra en række Nato-lande. Efter mødet blev den italienske hærchef testet positiv.

/ritzau/