Cancer-indsamlingen er sat i gang

Søndag begyndte Knæk Cancer-indsamlingen, hvor TV2s indsamlings-blomst kommer på selfie-tur rundt i landsdelen. Blomsten begynder sin rejse i byen Munklinde.

k4dg0tjrnt_type1.jpg

En gang om ugen mødes en gruppe mennesker i byen Munklinde mellem Ikast og Karup, for at gå en tur. Alle har de det til fælles, at de på den ene eller anden måde har haft kræft tæt inde på livet.

- Vi har allesammen været igennem et kræftforløb, og at møde nogen, der er ligestillede, nogen der kender alle de der symptomer og tanker, man har og har været igennem, det er jo guld værd, siger Lone Mulvad, kræftpatient, Ikast.

Den ugentlige gåtur begynder og slutter ved Ruskjærholm. En gård, der i fire år har fungeret som rehbaliteringscenter for kræftpatienter.

- Hvis du først sidder indenfor og hænger, ja så bliver du da først deprimeret, og når du så kommer herud i den friske luft, som her, hvor vi går rundt sammen og kender hinanden, og har nogle ting sammen, så får vi det så godt, siger Karin johansen, kræftpatient, Ikast.

Det er her i Munklinde, vi begynder den midt- og vestjyske del af Knæk Cancer-indsamlingen. I løbet af den næste uge skal denne digitale blomst, med indbygget GPS, rejse så meget rundt i landsdelen som muligt.Hver gang blomsten skifter hænder, skal der tages en selfie, og for hver selfie donerer køkkenfirmaet HTH 15 kroner til indsamlingen.

Op hjemmesiden knækcancer.tv2.dk kan man følge med i, hvor blomsten er lige nu, og hvor mange billeder der er blevet taget.

cancer_0.jpg

Her kan du se indslaget fra vores 19.30 udsendelse, hvor vi er med rundt på gåtur:

2:02
I løbet af den kommende uge skal Knæk Cancer-stafetten skifte hænder så mange gange som muligt.