Bydelsmødre hitter: De bliver brugt som forbilleder

Indvandrerkvinder, der hjælper indvandrerkvinder, er grundtanken bag Bydelsmødrene. I november modtog kvinderne Kronprinseparrets Sociale Pris.

Isho Hassan (tv) var med til fødslen, da Nasra Mohamed Dabit (th) fødte sin søn i november.
Isho Hassan (tv) var med til fødslen, da Nasra Mohamed Dabit (th) fødte sin søn i november.
Foto: Frederikke Dammark, TV MIDTVEST

Hvordan tjekker jeg min e-boks? Hvornår skal mit barn i daginstitution? Hvorfor stiller danskerne deres barnevogn uden for, når det regner? 

Spørgsmålene kan være mange – og store og små - når man som flygtning eller indvandrer kommer her til landet.

De fleste af spørgsmålene har 29-årige Hwaida Takwa spurgt sig selv om. Hun kom fra Damaskus i Syrien til Holstebro for fem år siden, hvor hun i dag bor med sin mand og sine to små piger. 

- For os er kulturen anderledes, når du kommer fra et arabisk land til Danmark. Det er svært, siger hun.

Men i Trivselshuset i Holstebro bliver hun netop klogere på det danske samfund. Forskellige oplægsholdere fortæller om dansk børneopdragelse, det danske samfunds normer og værdier og arbejdsmarkedet.

Efter 15 moduler er hun og 24 andre indvandrerkvinder uddannet bydelsmødre.

- Nu kan jeg forstå dansk, så vil jeg gerne give den her hjælp til andre ligesom mig - flygtninge og indvandrerer, som kommer til Danmark og har problemer, siger hun.

Kvinden bag Bydelsmødrene i Holstebro hedder Tiahes Thiaharaja. Hun har stået i spidsen siden 2012, og hun var med, da Bydelsmødrene i efteråret modtog Kronprinseparrets Sociale Pris for deres arbejde som frivillige bydelsmødre.

- Den anerkendelse har givet mere fokus på kvinder med anden etnisk baggrund. De, som hjælper andre kvinder, er meget stolte af deres frivillige arbejde, siger hun.

De første bydelsmødre blev uddannet i 2008. Tre år senere blev Bydelsmødrenes Landsorganisation oprettet med et samlet koncept, logo og én fælles uddannelse.

- Som bydelsmor opsøger kvinderne dem. Det kan være en på gågaden, som ser lidt trist eller bekymret ud. Så kan de sige:  ’Hej, skal jeg hjælpe dig?’, hvis de har brug for hjælp, siger Tiahes Thiaharaja.

- De lærer for eksempel om børneopdragelse. Hvis de så oplever nogen, der er udfordret, så kan de give vejledning og rådgivning til dem.

Bydelsmødrene gør rent faktisk en forskel, hvis man spørger Nilifer Akbina, der er jobcoach i Holstebro Kommune.

- De bliver jo brugt som forbilleder, fordi mange af kvinderne enten er i arbejde eller i uddannelse og kender arbejdsmarkedet bedre. Så kan de fortælle, at der ikke er noget farligt i at komme i praktik eller på det danske arbejdsmarked, siger hun. 

Hwaida Takwa kom fra Syrien til Danmark for fem år siden. Nu vil hun hjælpe andre kvinder med at blive en del af det danske samfund.
Hwaida Takwa kom fra Syrien til Danmark for fem år siden. Nu vil hun hjælpe andre kvinder med at blive en del af det danske samfund.
Foto: Frederikke Dammark, TV MIDTVEST

Isho Hassan har hjulpet mere end 200 kvinder

Både i Holstebro, Herning, Ikast, Silkeborg og Viborg findes der bydelsmødre her i landsdelen. Isho Hassan flygtede fra borgerkrigen i Somalia og kom til Danmark i 2015. I syv år har hun været bydelsmor i Viborg.

- Jeg ville gerne selv have haft den hjælp, som bydelsmødrene giver i dag for at komme ind i en helt ny verden, siger Isho Hassen.

Hvor mange kvinder, hun præcist har hjulpet, ved hun ikke, men der er i hvert fald mere end 200 kvinder, der har nydt godt af hendes kendskab til det danske samfund og hendes sprogforståelse. Og faktisk går hun slet ikke op i, hvor mange timer hun bruger på det.

- Har de fået løst de problemer, de havde? Det er det, jeg tænker på.

Isho Hassans telefon er åben hele døgnet, alle ugens syv dage. Det ved Nasra Mohamed Dabit alt til.

Hun er også flygtet til Danmark på grund af borgerkrigen, men hun taler endnu ikke det danske sprog. For fem uger siden fødte hun sit tredje barn ved et kejsersnit, og når man ikke forstår dansk, kan det være en skræmmende oplevelse – hvis ikke man har en bydelsmor ved sin side.

- Jeg havde været meget bekymret, og jeg ville ikke kunne forstå, hvad de sagde. Det havde været en helt anden situation, hvis hun ikke havde været der, siger Nasra Mohamed Dabit.

Hver tirsdag mødes bydelsmødre og andre kvinder i Viborg. Her er der også danske bydelsmødre.
Hver tirsdag mødes bydelsmødre og andre kvinder i Viborg. Her er der også danske bydelsmødre.
Foto: Frederikke Dammark, TV MIDTVEST

Danske kvinder kan også være bydelsmødre 

De 25 kommende bydelsmødre på Hwaida Takwas hold i Holstebro er alle kvinder med anden etnisk baggrund. Men i Viborg findes der også etnisk danske bydelsmødre.

- Vi repræsenterer mangfoldigheden, og der er mange danskere, der har et overskud og som kan være en rollemodel for nydanske kvinder, siger Diana Masud Pedersen, der er forkvinde for Bydelsmødrene i Viborg.

En af dem, der har overskud i sin hverdag, er Grethe Hald, der i flere år har været bydelsmor i Viborg.

- Jeg startede egentligt med at læse avis med nydanske kvinder, for jeg synes faktisk, det er ret vigtigt, at man ved, hvad der foregår i lokalområdet og i Danmark generelt, siger Grethe Hald.

- Jeg synes, at det er en berigelse, at vi er mange kulturer i Danmark. Og jeg kan også være nysgerrig på folk fra andre lande. Hvordan deres historie er, og hverdag fungerer.

Der er i alt omkring 600 bydelsmødre i Danmark. Cirka 150 af dem findes her i det midt- og vestjyske.

4:26
Se her hele indslaget om bydelsmødre.