Brød fra Schulstad tilbagekaldes: Der er risiko for mug

Hvis man har købt brødet, anbefales man at levere det tilbage til butikken eller til at smide det ud.

Det er dette Levevis Gulerodsbrød, der tilbagekaldes grundet mug.
Det er dette Levevis Gulerodsbrød, der tilbagekaldes grundet mug.
Foto: Lantmännen Schulstad A/S

Lantmännen Schulstad A/S har tirsdag aften tilbagekaldt et parti gulerodsbrød, fordi der er risiko for mug i det.

Det skriver Miljø- og Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

Det drejer sig om Levevis Gulerodsbrød med lot nummer: 24.07 PH eller 24.07.PI.

- Der er tale om et parti brød, der har været ramt af mugdannelsen. Virksomheden har fundet mug i egne referenceprøver samt modtaget forbrugerreklamationer. Der er kun risiko for mug i brød med ovenstående holdbarhedsdato, melder Miljø- og Fødevarestyrelsen.

Brødet er blevet solgt i dagligvarebutikker over hele landet med ’bedst før’-datoen 24. juli 2020.

Det mug, der kan være i brødet, gør, at det ikke er egnet som fødevare, skriver Miljø- og Fødevarestyrelsen.

Derfor råder styrelsen alle forbrugere til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller til at kassere det.