Brexitbøvl tvinger EU-lande til kort og usikker fiskeaftale

De årlige forhandlinger om fiskekvoter for blandt andet Nordsøen er endt med en midlertidig løsning, da forholdet til Storbritannien og fiskemulighederne i Norge er uafklaret, blot to uger før den skal gælde.

Efter forhandlinger natten igennem landede EU-landenes fiskeriministre torsdag en aftale. Den gælder denne gang alene årets første tre måneder. Den sikrer foreløbig kun adgang til EU's egne farvande.

- Vi krydser fingre for, at det kommer til at lykkes. Vi arbejder stenhårdt på det. Men det er rigtigt, at det vi kunne tage stilling til på mødet i går og i dag, det er i forhold til EU's farvande, siger fødevare- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) efter mødet.

- Vi kan ikke foruddiskontere, hvad der sker i forhandlingerne med henholdsvis Storbritannien og Norge. Desværre.

Aftalen forlænger sidste års kvoter med tre måneder for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

I udgangspunktet må fiskerne i første kvartal fange 25 procent af kvoten for 2020. Dog er der aftalt en forhøjet kvote for sæsonfisk som makrel og blåhvilling.

- Skal man overhovedet nå at bruge noget af sin kvote, så giver det mening, at man fanger fiskene, mens de er i havet. Der er stadig et afbalanceret hensyn til miljøvurderinger og biologiske hensyn, og så må man nivellere over perioden fremadrettet, når man ved, hvor det er om en måned, siger Prehn.

Ministeren kalder aftalen "udmærket og afbalanceret".

- Den gør i hvert fald, at danske fiskere kan fiske fra 1. januar, og den afklaring er der et kæmpe stort behov for. Vi havde helst set, at vi var på den anden side af brexit. Det er vi så ikke, men set i det lys, så er det en fornuftig og afbalanceret aftale, siger ministeren.

EU's fiskerikommissær, Virginijus Sinkevicius, udtrykker skuffelse over, at landene ikke var parate til at følge den videnskabelige rådgivning for arter, der er under voldsomt pres af overfiskeri i den vestlige del af Middelhavet.

Diskussionerne om Nordsøen og Kattegat var ifølge Sinkevicius i år mere simple, da man er tvunget til at forlænge og må vende tilbage.

Han konstaterer, at landene blev enige om at fortsætte de tiltag, der sidste år blev taget for torskebestanden i Kattegat. Den må kun landes som bifangst.

Fiskeriministrene skal mødes igen allerede i januar for at drøfte, hvad de vil gøre resten af året, fortæller den tyske fiskeriminister, Julia Klöckner.

- Det var ikke muligt at sætte kvoterne højere på grund af brexit, og fordi vi må sikre bestandene, siger Klöckner på et pressemøde.

Hun konstaterer, at der var nogle medlemslande, der havde ønsket højere kvoter for nogle arter. Der måtte findes et kompromis, så man ikke overfisker bestandene.

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, kalder det positivt, at man forsøger at sikre fortsat fiskeri efter årsskiftet.

- Men det her afklarer ikke fiskernes situation. Det er nogle aftaler med både Storbritannien og Norge, der skal til for at sikre adgang til fiskeri i norske og britiske farvande, siger Svend-Erik Andersen.

Ngo'en Our Fish, som arbejder for at stoppe overfiskning og udsmidning, kritiserer aftalen for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til pressede bestande. Blandt andet torsken i Kattegat. Den bør slet ikke fiskes, mener Our Fish.

Flere biologer peger på, at beslutningen om at forlænge 2020-kvoterne med 25 procent i de første tre måneder af 2021 er problematisk. En presset sild er et eksempel på dette.

- Selvom jeg forstår behovet for pragmatiske foranstaltninger i forhold til foreløbige fiskerigrænser for 2021, så må det ikke blive en undskyldning for at ignorere videnskaben, siger den tyske marinbiolog Rainer Froese fra Geomar Helmholtz Centre for Ocean Research i Tyskland i en pressemeddelelse.