Brandvæsnet advarer mod den kraftige vind inden sankthans

Ved hård vind eller højere vindhastigheder er det forbudt at tænde bål - det gælder også sankthansaften.

Afbrændingsforbuddet er ophævet, men der er alligevel al mulig grund til at være forsigtig med sankthansbålene i aften. 

Specielt vinden kan være en afgørende faktor, og reglerne siger faktisk, at det er forbudt at tænde bål, hvis der er tale om hård vind (fra 10,8 meter i sekundet) eller højere vindhastigheder - og det gælder også sankthansbål.

Dertil kommer, at afstandskravene fordobles, når der bare er tale om mærkbar vind.

- Hvis man er det mindste i tvivl, så lad være. Det er trods alt bare et bål. Der er stadig knastørt derude, og det kan meget hurtigt gå galt med den friske vind, vi har i øjeblikket, siger indsatsleder Morten Gräs fra Nordvestjyllands Brandvæsen.

Han understreger samtidig, at det er meget vigtigt, at man ikke forlader bålene, før man er helt sikker på, at gløderne er slukket.

Afstandskrav til bål


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien 112.