Brand i svinestald

En fejl i de elektriske installationer i en foderblandingsmaskine forårsagede en brand, der kunne være endt rigtig galt i Ilskov

090701_SvineBrand_Bin_Clip_type1.jpg

Takket være en hurtig indsats fra Herning Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen i Herning blev en katastrofe undgået.

En fejl i de elektriske installationer i en foderblandingsmaskine forårsagede en brand, der hurtigt bredte sig til resten af foderhallen på en svinefarm i Ilskov. Branden fik også fat i den tilstødende staldbygning med 1100 grise.

Branden nåede dog ikke at få ordentlig fat i staldbygningen inden brandvæsenet havde kontrol over situationen. 3 grisetransporter blev tilkaldt for at hjælpe med at evakuere de grise, der var tættest på. Kun en enkelt gris måtte lade livet.