Børn skal bevæge sig mere

I denne uge er over 4000 midt- og vestjyske børn med i en bevægelsesuge, som skal få poderne til at dyrke mere motion.

bevaegelse.jpg

Børnene bevæger sig for lidt. Tal fra Statens Institut for folkesundhed viser, at hvert tredje førskolebarn har motoriske udfordringer. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind med bevægelseslege. I uge 41 har i alt 148 midt- og vestjyske institutioner haft særligt fokus på motorikken som en del af den såkaldte bevægelsesuge.

Børnene i Børnehaven Mælkebøtten i Kjellerup ved om nogen, hvad det betyder at bevæge sig. Mælkebøtten er nemlig en af de institutioner, som har stor fokus på motorik i dagligdagen.

- Ved at de har en god motorik, oplever vi gladere børn. Vi oplever børn, der er selvhjulpne og har overskud, sigerLenette Due Jensen, der er daglig leder i Børnehaven.

I denne uge er de med i bevægelsesugen "Hej skal vi lege," men til daglig har børnehaven både morgengymnastik og en legeplads der er bygget til at højne motorikken.

Og det der er en god grund til. Tallene fra Statens institut for folkesundhed viser nemlig også, at fem procent flere førskolebørn har motoriske problemer end for fem år siden.

 

Mød de bevægelsesglade børn i indslaget: 

1:28