Blue Fox tæt på exit

Herning Blue Fox tabte tirsdag aften med 4-3 til Aab Ishockey. Herning er nu bagud med 3-1 samlet.

Herning Blue Fox 2.jpg

Herning Blue Fox er tæt på at miste muligheden for at hente et dansk mesterskab i denne sæson. Tirsdag aften tabte de nemlig 4-3 i semifinalernes fjerde kamp, og er dermed bagud med 3-1 i den samlede kamp.

Efter de tre perioder stod det 3-3 mellem de to hold, og der skulle derfor en ekstra periode til. Her trak Aab det længste strå. Pär Bäcker blev matchvinder efter lidt over ti minutters spil.

Der spilles bedst af syv kampe. Så hvis Aab vinder næste kamp, er det slut for Herning.