Bjørn Østergaard tilbage til rævene

Herning Blue Fox har hentet Bjørn Østergaard tilbage.

Bluefox.jpg

Efter to sæsoner i Nordsjælland Cobras vender Bjørn Østergaard tilbage til ishockeyklubben Herning Blue Fox.

- Det har været en god tid i Nordsjælland, hvor jeg fik fast spilletid og spillede i hver kamp, og jeg håber på, at jeg kan tilføre en masse rutine og tyngde til holdet, siger Bjørn Østergaard ifølge en pressemeddelse fra Herning Blue Fox.

Det er ikke kun Bjørn Østergaard, der er glad for aftalen, der strækker sig over det næste år.

- Det er godt for truppen, at vi får tilknyttet en stor og stærk spiller som Bjørn, siger cheftræner Todd Björkstrand.