Biskop vil have unikke kirkegårde bevaret bedre - frygter tabte historier

Udviklingen på kirkegårdene går så hurtigt, at der skal sættes ind nu, hvis historien skal reddes, lyder det.

Biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard.
Biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard.
Foto: Jonas Bach Sørensen

Vi skal passe bedre på kirkegårde af unik karakter rundt omkring i sognene.

Sådan lyder det fra biskop for Ribe Stift, Elof Westergaard. Han er også formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.

Han mener, at der er en masse kirkegårde, der udgør en vigtig og unik del af vores kulturarv.

Og udviklingen på kirkegårdene går ifølge biskoppen så hurtigt, at der skal sættes ind allerede nu, hvis vigtig historie ikke skal gå tabt.

- Vi er en del af en historie, og hvis vi glemmer det, så tror jeg, at vi bliver meget fattigere, siger Elof Westergaard.

Gravsteder i klitlandskab

Én af de kirkegårde, biskoppen gerne vil have sikret for eftertiden, er den særlige klitkirkegård ved Nr. Lyngvig, hvor gravstenene er spredt ud i et klitlandskab.  

Den blev opført for kun otte år siden, men er allerede bevaringsværdig, hvis man spørger Elof Westergaard:

- Her er vi lige bag klitterne ud til Vesterhavet og tæt på Ringkøbing Fjord. Vi er et sted, der har været præget af barske forhold, siger han.

Klitkirkegården i Nr. Lyngvig. 
Klitkirkegården i Nr. Lyngvig. 

Lige nu findes der hverken en systematisk registrering eller tilstrækkelig lovgivning til at beskytte de særligt unikke kirkegårde.

Sogne kan selv pege på enkelte dele af en kirkegård – for eksempel en særlig historisk gravplads – som sognet mener, man bør passe på. Men det er ikke godt nok, mener Elof Westergaard.

- Hver eneste kirkegård fortæller jo en historie, fordi den fortæller en historie om det liv, der har været på det pågældende sted. Det er ikke kun enkelte gravsten, der er bevaringsværdige. Det er faktisk også hele anlægget, siger Elof Westergaard.

Konservative er åbne for forslag

Elof Westergaard er langt fra den eneste, der er optaget af, at der skal passes bedre på de danske kirkegårde. En række fagfolk har delt de samme holdninger i en artikel i Kristeligt Dagblad.

- Vi bør have mulighed for at udpege den slags tidslommer til egentlig fredning, for vi har kun ganske få tilbage. Den bevaringsstatus skal blandt andet bestå af en registrering af det, der er på kirkegården, og en bestemmelse om, hvordan den videre vil kunne bruges, og hvordan gravstederne skal se ud, siger Mogens B. Andersen, der er kirkegårdskonsulent i Aalborg Stift til Kristeligt Dagblad.

Én anden kirkegård i det midt- og vestjyske, som Elof Westergaard gerne vil passe bedre på, er kirkegården ved Trans Kirke i Lemvig Provsti.

Kirkegården ved Trans Kirke. 
Kirkegården ved Trans Kirke. 

- Den er bevaringsværdig, fordi den har stakit rundt om de enkelte gravsteder. Det er også noget, der fortæller en historie, som man skulle bevare på en eller anden måde, mener Elof Westergaard.

Står det til de konservative kunne en lovændring godt komme på tale. Det siger Orla Østerby, der er kirkeordfører for de konservative.

- Jeg vil selvfølgelig være med til at se på det og behandle det, så vi sikrer, at kulturarv bliver stående, og at vi holder fast i den, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Joy Mogensen (S), da hun er på ferie.

1:57
Udviklingen på kirkegårdene går så hurtigt, at der skal sættes ind allerede nu, for at historie ikke går tabt.