Billederne strømmer ind: Se hvordan vandet påvirker midt- og vestjyderne

Der er faldet meget mere regn end vanligt - og det kan tydeligt ses rundt omkring i landsdelen.

De store mængder vand har fået mange midt- og vestjyder til at finde kameraerne frem.

Kraftig regn, blæst og oversvømmelser.

Sådan kan vejret de seneste par uger mere eller mindre opsummeres.

Læs også Se billederne: 50-årshændelse skaber store oversvømmelser i Silkeborg

Der er nu faldet over 100 millimeter regn i februar. Normalt er februar ellers årets tørreste måned med kun 38 millimeter regn.

Det massive regnvejr betyder, at flere har oplevet at få deres haver, huse og marker oversvømmet. Det skyldes, at jorden er mættet med vand.

Det kan man blandt se på mange af de videoer og billeder, som midt- og vestjyder har sendt til os på TV MIDTVEST. 

Nedenfor kan du komme med på en tur rundt i regionen og se, hvordan vandmasserne præger landsdelen. 

Camilla Merrild har taget et billede af en rytter, der havde valgt en noget utraditionel påklædning på lørdagens ridetur.

Ved Svostrup Kro truer vandet med at oversvømme de historiske lokaler. Foto: Lars Larsen.  Foto: Privatfoto: Lars Larsen

Bjarne Barbesgaard har fotograferet konsekvenserne af, at Storeå er gået over sine bredder. Foto: Bjarne Barbesgaard

Jette Rahbek skriver, at alle campingvogne i Sønder Felding er under vand, og mange mange kældre er oversvømmede.

Udkigstårnet ved Skjern Å, som man normalt kan komme ud til tørfodet. Foto: Birgit Lundquist Karlsen

Storeå i Holstebro er gået over sine bredder, og derfor har nogle borgere givet en af statuerne i byen redningsvest på. Foto: Henrik Holm

Diana Aarup har taget et foto af en oversvømmet mark ved Stadil og Vedersø. Hun fortæller, at hendes svigerforældre, der er tidligere gårdejere, aldrig har oplevet noglet lingende.

Kim Lubech Laursen har fanget et foto af en sæl, der er blevet ramt af en bil ved dæmningen Virksund, hvor vandet også står højt. 

Mona Hindhede har sendt et foto fra Skjern Å. 

Oliver Sletten har også været ude ved Skjern Å, hvor et stort område er oversvømmet. 

Peter Fuglsang har sendt billeder fra Gødstrup, hvor vandet også står usædvanligt højt. 

Peter Fuglsang har også sendt dette billede fra Gødstrup. 

Du kan se flere billeder på TV 2.dk.