Bil fløj 30 meter

Herning: En 28-årig mand slap uskadt fra en harsarderet overhaling af en ambulance, en tur hen over en rundkørsel efterfulgt af 30 meters flyvetur.

Sne paa bil.jpg

En 28-årig mand kom i nat alvorligt på afveje ved Herning i sin VW Golf.

Han overhalede i høj fart en ambulance på motorvejen ved Herning, kort før motorvejen slutter ved rundkørslen ved Dronningens Boulevard.

Føreren af ambulancen kunne se, at bilen fortsatte tværs gennem rundkørslen og fløj 30 meter gennem luften. Den landede på hjulene igen, kurede 110 meter og standsede på en skrænt.

Kørte den forkerte vej

Den 28-årige fører slap uskadt fra flyveturen men blev alligevel kørt til tjek på skadestuen. Her afleverede han også en blodprøve, der skal vise, om han var beruset.

Selv forklarer manden, at han havde været til fest i Ikast og var på vej til Århus. Men bil og fører kørte altså i den modsatte retning, da uheldet skete.