Betjente fik actioncards: Sådan skulle de tale med minkavlere

Meget omtalte actioncards, som blev brugt som rettesnor i samtaler med minkavlere, kommer nu frem i lyset.

20210126-093105-L-1920x1280we
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da landets minkavlere i november sidste år blev orienteret om, at deres besætninger skulle aflives, blev de kontaktet telefonisk af betjente, som brugte nogle meget omtalte actioncards til at hjælpe dem gennem samtalen.

I sidste uge udtalte Folketingets Ombudsmand kritik af, at Justitsministeriet havde afvist at give en journalist aktindsigt i kortet og bad ministeriet om en ny vurdering.

Onsdag har Rigspolitiet givet aktindsigt i de pågældende actioncards, som Rigspolitiet havde udarbejdet til betjentene, der hjalp Fødevarestyrelsen i opgaven med at ringe rundt.

På actionkortet bliver betjentene først og fremmest bedt om at være kortfattede og få styr på aflivningen af besætningerne.

- Forsøg at holde samtalen kort og fokusér på at få en aftale om 1) optælling 2) start for tømning af farmen 3) slutdatoer for tømning af farmen, står der på kortet, som du kan læse nederst i artiklen her.

- Vis forståelse for den svære situation

Samtidig bliver der lagt vægt på, at betjentene skal være opmærksomme på, at minkavlerne kan stå i en svær situation.

- Du skal tale med ejeren af den pågældende minkfarm. Vis forståelse for den svære situation, som avlere står i med tømning af deres farm for mink og hav under samtalen også for øje, om pågældende ejer eventuelt udviser en adfærd, der gør, at der eventuelt er nærmere behov for psykologisk bistand.

- Vejled, såfremt det skønnes nødvendigt, om, at der kan rettes henvendelse til den kommunale psykosociale indsats i forbindelse med covid-19 – nærmere information kan pågældende søge på sin egen kommunes hjemmeside, står der.

På kortet står der også navnene på de ansatte i Fødevarestyrelsen, som har stået i spidsen for callcenteret, hvorfra betjente ringede ud fra.

- Beslutningen er truffet

Dele af kortene har været fremme tidligere - herunder i en redegørelse om forløbet, som Miljø- og Fødevareministeriet præsenterede i november sidste år.

Det gælder blandt andet den del, som Rigspolitiet har særligt fået kritik for - at der på kortene stod, at beslutningen om minkaflivning var truffet, selv om der ikke var lovhjemmel til det.

Minkavlerne kunne få en økonomisk bonus, hvis de i løbet af fem til ti dage aflivede deres besætning. Det krævede, at de lod en myndighedsperson komme ind på farmen for at tælle minkene.

Hvis minkavlerne i løbet af telefonsamtalen sagde nej til frivilligt at aflive sine mink, skulle de ansatte sige følgende:

- Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet.

- Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen, står der i kortet.

Kommunikation på ledelsesniveau

Rigspolitiet beklagede og undskyldte efterfølgende, at betjente havde givet forkerte oplysninger til minkavlerne.

Folketinget har besluttet at nedsætte den første granskningskommission nogensinde for at undersøge forløbet om aflivning af mink i Danmark. Her bliver actionkortene dog ikke omfattet.

I stedet skal de og Rigspolitiets rolle undersøges i en særskilt advokatundersøgelse.

Rigspolitiet har oplyst, at det blev "bibragt" en opfattelse af, at der var lovhjemmel på vej.

Dagen før actionkortet blev udfærdiget, var der kommunikation på "ledelsesniveau" mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet om aflivningen af mink, har justitsminister Nick Hækkerup (S) tidligere oplyst Folketinget.

Ministeren har dog på det kraftigste afvist, at det var ministeren, der bibragte Rigspolitiet den opfattelse. Der er dog ikke lavet noget telefonnotat fra samtalen.