Bekymringer over kæmpelastbiler gjort til skamme: Kun få ulykker

Det er ét år siden, at de såkaldte modulvogntog fik lov til at køre på stort set alle statsveje.

De kæmpestore lastbiler, der er 25 meter lange og 60 tons tunge, fylder en del mere i trafikken end almindelige lastbiler, der er 16,5 meter lange og vejer maksimum 40 tons. Derfor fik det mange til at rynke på næsen, da de første gang rullede ud i trafikken for 10 år siden, hvor de fik lov til at køre på udvalgte strækninger. 

- Hvor mange lig vil I acceptere på bordet, før I stopper forsøgene, spurgte den daværende formand for cyklistforbundet dengang. 

Men i dag gør statistikkerne over trafikulykker, hvor modulvogntog er involveret, bekymringerne til skamme. De seneste syv år har der bare været 13 ulykker med kæmpelastbilerne.

- Det er jo selvfølgelig glædeligt, at det er gået bedre end vi frygtede, men det er vigtigt, at man er opmærksom på, at de her særligt store køretøjer kun skal kunne køre der, hvor det rent faktisk er forsvarligt, og ikke alle steder uden videre, siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange. 

Besparelser for vognmænd

Siden de første trillede afsted er antallet af de særligt store lastbiler vokset støt, så det i dag anslås, at der kører næsten 1000 af dem på de danske landeveje, og det kan mærkes i regnskaberne hos vognmændene. 

- Det giver os jo en besparelse. Vi kan have det samme med på to modulvogntog som tre normale lastbiler, så man kan sige, at vi kan have 50 procent mere med på sådan et modulvogntog, siger Jesper Krogh, der er medindehaver af vognmandsforretningen Flemming Krogh A/S i Holstebro.

Kun et forsøg

Lige nu kører modulvogntogene som en forsøgsordning frem til 2030, men det håber både vognmænd og vognmændenes brancheforening, at de gode erfaringer fra vejene kan lave om på. 

- Vi kunne godt tænke os, at det her bliver permanent. Der er så mange gode erfaringerne med det, men det er meget vigtigt, at der fortsat bliver investeret i vores infrastruktur, siger Erik Østergaard, direktør i Dansk Transport og Logistik. 

På Christiansborg er Venstres transportordfører klar til at lade modulvogntogene køre videre - også efter 2030.

- EU-reglerne gør, at hvis vi lave mere end et forsøg, så bliver det lidt bøvlet, så derfor har vi valgt at kalde det et forsøg, indledningsvis frem til 2030, men vi er klar til at forlænge succesen, siger Kristian Pihl Lorentzen (V) og medgiver, at der skal kigges på vejnettet inden da.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi er bagud med vejinfrastrukturen, og derfor trænger det sig på med en langsigtet investeringsplan frem mod 2030, hvor vi får løst de hængepartier, vi har på vejnettet. Også i forhold til modulvogntogene. Så det er jeg enig med branchen i. Nu skal vi først have fundet nogen penge, og så skal vi have fundet fodslag med de andre partier, lyder det.