BBR-fejl koster dyrt

Hvert fjerde enfamiliehus er opmålt forkert, viser tal fra Bygnings- og Boligregistret. Det kan blive en dyr fornøjelse for boligejerne.

I en sag fra Midtjylland blev en boligejer dømt til at tilbagebetale 150.000 kroner til køberen, fordi husets boligareal viste sig at være under de 150 kvadratmeter, som stod i salgsopstillingen. Køber fik dermed mindre boligareal, end han havde betalt for.

Kommuner går på jagt

Kommunerne er også blevet opmærksomme på problemet og øjner nu mulighed for flere penge i kassen.De begynder nu at jagte forkerte registreringer. Det koster årligt kommunerne millioner i form af mistede skatteindtægter og bloktilskud, hvis husene er større, end målingerne viser, oplyser Bolius, Boligejernes Videncenter.

Husene på billedet er arkivfoto og har intet med sagerne at gøre.


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Samfund.