Arriva aflyser alle toge mellem Struer og Skjern

Arriva aflyser alle togafgange mellem Struer og Skjern. Togdriften begynder tidligst søndag morgen.

Signalproblemer har hele dagen betydet, at togene mellem Struer og Skjern ikke kører.
Signalproblemer har hele dagen betydet, at togene mellem Struer og Skjern ikke kører.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Hele dagen har Arriva meldt om aflyste togafgange. Det skyldes signalproblemer.

Det er Banedanmark, der står for at rette fejlen, så togene igen kan køre på skinnerne.

Togleder Henning Andreasen fra Banedanmark oplyser, at Banedanmark endnu ikke ved, hvad signalfejlen skyldes.

- Teknikerne kender ikke problemet endnu, så vi aflyser alle afgange mellem Struer og Skjern indtil i morgen, siger han.

Arriva har indsat busser på strækningen mellem Skjern og Struer.

- Vi sætter busser ind for at gøre det så nemt som muligt for passagerne. Det er klart, at der er mere besvær forbundet med det, men det er den bedste løsning, vi kan tilbyde, siger Thomas Fog-Petersen, kommunikationsmedarbejder, Arriva.

Banedanmark oplyser, at togene tidligst kommer til at køre søndag morgen.