Arla-bestyrelse: Milliardudbetaling til bønder

Arla vil med sit netop offentliggjorte overskud hjælpe mælkeproducenterne med en ekstra sjat penge i udbetaling.

150218malkning.jpg

Arlas bestyrelse foreslår at udbetale knap halvdelen af sit overskud på 2,341 milliarder til andelshaverne - altså mælkebønderne - det skriver Landbrugsavisen.

- 2014 har samlet set været et år med en høj Arla-indtjening, hvilket ifølge politikken udmønter sig i en højere konsolidering og en lavere efterbetaling. Med de aktuelle mælkepriser står Arlas andelshavere midlertidig over for en stor udfordring, og likviditeten på gårdene er under pres. Vi har i bestyrelsen diskuteret det dilemma, og derfor foreslår vi at afvige fra politikken, og dermed foreslår vi en højere efterbetaling, siger bestyrelsesformand Åke Hantoft.

Til sammenligning udbetalte Arla sidste år 900 millioner til sine mælkeproducenter.