Arealkrav i danske kirker ophæves fra lørdag

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere en meters afstand i det offentlige rum.

Fredens Kirke i Herning. Arkivfoto.
Fredens Kirke i Herning. Arkivfoto.
Foto: Louise Harkjær Møller, TV MIDTVEST

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om corona-afstand betyder, at arealkravet i de danske kirker ophæves fra lørdag 14. august.

Det oplyser kultur- og kirkeminister Joy Mogensen.

Hidtil har der været krav om, at der skulle være en meters afstand mellem personer og to meters afstand, når der synges i kirken.

- Det er utroligt dejligt, at sundhedsmyndighederne endelig nu vurderer, at det er muligt at bortfalde afstandskravet, siger Joy Mogensen.

De ændrede anbefalinger betyder også, at der fra 14. august ikke længere vil være mindst en meter eller et tomt sæde mellem hver siddende tilskuer til indendørs kultur- og idrætsarrangementer.

Onsdag oplyste Sundhedsstyrelsen, at man ikke længere anbefalede en meters afstand i det offentlige rum, men at man holder afstand, hvor det er muligt.