Anonyme gravsteder: - Vi undervurderer betydningen af, at den afdøde ligger et sted vi kan gå hen

Flere og flere vælger at blive begravet på de anonymes grav. Vi vil ikke være vores efterkommere til last er den primære årsag.

Hvad skal der ske med os, når vi ikke er her mere?

Et spørgsmål der i generationer er blevet besvaret med en lille gravsten. Et sted at mindes de kære, der ikke er her mere. 

Et helt personligt sted, hvor et lille stykke af den man havde kær, lever videre. For biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard, der også er formand for foreningen for kirkegårdskultur, et vigtigt element i vores fælles forståelse af hinanden. 

quoteDet var vores fælles ønske, at han skulle begraves sådan. Jeg vil begraves på samme måde, så mine børn kan komme og besøge os her.

Grethe Gammelgaard, Skjern.

- På en kirkegård får vi jo hele byens historie. Den er hele tiden med til at understrege, at vi mennesker hører sammen som et fællesskab, og derfor synes jeg, det er utrolig vigtigt. Både at bevare og udvikle kirkegårdene, forklarer Elof Westergaard. 

På kirkegården i Skjern er den fælles historie stille, men sikkert, på vej til at forsvinde. I 1970´erne blev én begravet anonymt om året. I dag er der 6-7. Det svarer til hver tiende, der bliver begravet på kirkegården. 

På kirkegården i Skjern er man i fuld gange med at finde mere plads til folk, der ønsker at blive begravet anonymt.
På kirkegården i Skjern er man i fuld gange med at finde mere plads til folk, der ønsker at blive begravet anonymt.
Foto: Morten Fyrstenborg, TV MIDTVEST

- Her på vores fælles plan, som vi har brugt indtil nu, er der fyldt op. Derfor har vi startet på noget nyt, så vi kan få plads til de, der ønsker at blive begravet anonymt, fortæller Kirkegårdsleder Sabine Mogensen fra Skjern Kirkegård. 

Sabine Mogensen fortæller, at det i høj grad er ønsket om ikke at være til besvær hun hører, når snakken med de pårørende går på, hvorfor de afdøde har valgt et gravsted uden gravsten.

Vigtigt at holde ved traditionen

På kirkegården i Skjern er Grethe Gammelgaard ved at pleje sin afdøde mands gravsted. Et sted både hun og familien er glade for.

Grethe Gammelgaard var aldrig i tvivl. Manden skulle have et personligt gravsted med gravsten. 
Grethe Gammelgaard var aldrig i tvivl. Manden skulle have et personligt gravsted med gravsten. 
Foto: Morten Fyrstenborg, TV MIDTVEST

Det giver dem et sted, hvor de kan samles og mindes deres afdøde mand, far og bedstefar. 

quoteJeg skal bare kastes i havet - I skal ikke gøre noget ved mig. Så plejer jeg at sige, at vi er sat i livet for at have bøvl af hinanden. Det er ligefrem pointen med det, forklarer  

Elof Westergaard, biskop, Ribe Stift. 

- Så er han ligesom stadig med med mig, på en eller anden måde. Det var vores fælles ønske, at han skulle begraves sådan. Jeg vil begraves på samme måde, så mine børn kan komme og besøge os her, fortæller Grethe Gammelgaard. 

Hun fortæller, at både børn og børnebørn altid beder om at komme med på kirkegården, når de er hjemme på besøg. 

Anderledes liv end tidligere

Hjemme på besøg. 

Netop den sætning slår godt fast, hvorfor en større del af os end tidligere vælger den anonyme begravelse. Vi vokser op et sted, flytter til et andet, stifter familie et tredje sted. Vi bor som familie ikke i nær samme grad som tidligere tæt på hinanden. 

quoteVi undervurderer også betydningen af, at den afdøde ligger et sted, hvor man kan gå hen.

Elof Westergaard, biskop, Ribe Stift. 

Elof Westergaard begræder udviklingen med anonyme grave, men forstår den godt. Han er selv et eksempel på, hvordan det at pleje et gravsted kan være en udfordring, hvis familien er spredt. 

- Der kan være noget økonomi. Der kan også være det med, at vi jo sjældent bor det samme sted i familien. Min mor bor i Lemvig, min søster bor på Vesterbro og to af mine børn bor også i København. Vi er spredt ud over landet, og derfor kommer man måske sjældnere på kirkegården, forklarer Elof Westergaard. 

Han ærgrer sig over, at flere end tidligere ikke vil ligge næste generation til last. Til last ved at have en gravsten, der skal passes. 

- Man kan møde ældre, der siger: Jeg skal bare kastes i havet - I skal ikke gøre noget ved mig. Der behøver ikke være nogen sten. Mine børn skal ikke have bøvl af mig. Så plejer jeg at sige, at vi er sat i livet for at have bøvl af hinanden. Det er ligefrem pointen med det, forklarer Elof Westergaard. 

Han vedkender, at kirkerne må kigge på udfodringen. Tænke alternativt, for at få forklaret, hvorfor et gravsted er vigtigt i en tid, hvor tendensen går i retning af de anonymes grav på landets kirkegårde. 

-Jeg tænker, at vi i vores tid undervurderer stedernes betydelse. Vi undervurderer også betydningen af, at den afdøde ligger et sted, hvor man kan gå hen. Hvad er det, det kan? Det vækker nogle erindringer hos os, slutter Elof Westergaard. 

Se indslaget om de anonyme begravelser her. 

 

 


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Samfund.