Anders venter på en ny nyre: - Telefonen er altid på mig

Hver dag gør Anders Knudsen sin maskine klar. Den skal rense hans blod.

I mange år har han lidt af sukkersyge, og det har slidt hans nyrer så meget, at de ikke længere kan rense hans blod for affaldsstoffer. Derfor er han lænket til sengen i syv timer hver nat.

- Når man først er koblet til den, kan man ikke kobles fra den. Hvis jeg for eksempel får lavt blodsukker, så skal jeg have sukker ved sengen, for jeg kan ikke forlade den, når jeg først er koblet til den, siger Anders Knudsen.

Maskinen er afgørende for, at Anders Knudsen kan opretholde en nogenlunde almindelig hverdag med et krævende job som sygehusapoteker.

- Hvis jeg ikke gjorde noget, ville jeg jo blive enormt træt. Jeg ville få hudkløe, jeg ville få det rigtig dårligt, miste synet, i det hele taget have det rigtig skidt, siger han.

Anders Knudsen har været dialysepatient i hjemmet i Herning i otte måneder, og i ti måneder har han været på venteliste til en ny nyre.

-Telefonen er altid på mig, og den er altid tændt. Hvis der bliver ringet på den, så tager jeg den altid. Dels på grund af høflighed, men også med et klart ønske og håb om, at der skulle gå hen og være en nyre på vej.

- Det er en uvished, og det er en form for alarmsituation. Det er jo ikke kun mig, det er hele min familie, min kone, det er alle omkring mig, siger Anders Knudsen.

Nye lunger gav Inge Birte nyt liv

Inge Birte Lønstrup Kruse fra Viborg kender alt til at leve i uvished. Hun led af svær KOL og havde kun 17 procent af sin lungekapacitet tilbage. I to år og to måneder ventede hun på nye lunger.

- Det er faktisk frygteligt. Også fordi ens pårørende bliver ved med at spørge, om der ikke snart kommer nogle nye lunger. Og det kan man jo ikke svare på, siger hun.

Den 15. januar 2018 klokken sent om aftenen fik Inge Birte Lønstrup Kruse det opkald, hun var begyndt at miste troen på nogensinde ville komme.

Dagen efter blev hun opereret, og efter 11 timer på operationsbordet vågnede hun op til et helt nyt liv.

- Der har jeg en ny fødselsdag, lad os sige det på den måde. Jeg har to fødselsdage.

Efter et vellykket træningsforløb kan Inge Birte Lønstrup Kruse i dag nyde sin tilværelse som pensionist stort set uden begrænsninger.

- Jeg kan alt nu. Simpelthen. Jeg er evigt taknemmelig for det, siger hun.

Flere skal tage stilling

To tredjedele af danskerne har indtil videre taget stilling til spørgsmålet om organdonation. Dansk Center for Organdonation arbejder for, at endnu flere gør det samme.

- Jeg tænker helt klart, at vi er på rette kurs, når vi kan se, at donorraten stiger – men vi er ikke i mål. Der er stadig patienter på venteliste, som mangler organer. Så vi skal fortsætte det gode arbejde, siger centerleder Helle Haubro Andersen.

Selvom centret dagligt arbejder på, at flere organer skal doneres i Danmark, er deres mål ikke nødvendigvis at få flere til at sige ’ja’ til organdonation.

- Succeskriteriet er, at når alle, som rent faktisk kan og vil donere deres organer, får muligheden i alle tilfælde, så er vi i mål. For så har vi anvendt de organer, der er til rådighed, siger centerlederen.

Holder sig klar til transplantation

Anders Knudsen må vente på sin anden fødselsdag lidt endnu. Får han ikke en ny nyre, risikerer han at skulle i dialysebehandling på hospitalet det meste af dagen hver tredje dag.

Det vil være svært – næsten umuligt – at forene med det job og den hverdag, han er i stand til at have i dag.

- Jeg kan ikke gøre mere, så det vil kun trække mig længere ned, hvis jeg bekymrer mig. Og der er jeg stort set i stand til at sige, at så lader jeg være med at tænke på det, siger Anders Knudsen.

I mellemtiden sørger han for at holde sig sund og frisk, så han er klar til den dag, der er en nyre klar til ham.

- Hele vejen rundt skal jeg tilstræbe mig at være klar til at blive transplanteret hele tiden, for man kan aldrig vide, hvornår den mulighed opstår, at nu er det dig, siger Anders Knudsen.