Anders på Herrens Mark: Er kaffe sundt?

Danskerne indtager en fjerdeplads over de mest kaffedrikkende folkefærd i verden. Men er det egentlig sundt?

Vi køber, brygger og drikker enorme mængder kaffe. Men er det egentlig sundt? Og hvordan påvirker de rå mængder kaffe os? 

Kjeld Hermansen er professor dr. med. og medlem af Vidensråd for Forebyggelse. Han er en af de forskere, der ved mest om, hvad kaffe gør ved alle os kaffedrikkere. 

- De fleste danskere er jo kaffedrikkere. Vi drikker i snit tre til fire kopper dagligt. Det er noget, stort set alle voksne udsættes for dagligt. Samtidigt har der været en del myter omkring kaffe og dens virkning, siger Kjeld Hermansen og løfter dermed også sløret for, hvorfor forskerne gav sig til at se nærmere på kaffe.

76 procent af alle kvinder i Danmark drikker kaffe og 86 procent af alle mænd drikker kaffe. Danmark er ifølge Kjeld Hermansen det fjerde mest kaffedrikkende land i verden. 

Vi drikker cirka 28 kopper om ugen per kaffedrikker. Det er lige i omegnen af 20 millioner kopper kaffe om dagen i Danmark. 

Den enorme mængde kaffe, vi drikker er også hovedårsagen til, at Vidensråd for Forebyggelse i 2013 besluttede at undersøge, hvordan den mørkebrune drik påvirker den mange fans. 

- Vi har gravet ned forskningen i for at finde ud af, om kaffe er forbundet mest med sunde eller skadelige virkninger, siger Kjeld Hermansen.    

Hvem er kaffe ikke sundt for?

Alting med måde, lyder ordsproget. De fleste har nok vænnet sig til, at mange ting her i livet ikke er sundt, hvis man gør, spiser eller drikker for meget af det. 

Sådan er det ikke helt med kaffe. Forskerne har faktisk konkluderet, at kaffe kun i ganske få tilfælde kan tilskrives en direkte sundhedsskadelig effekt. 

- Gravide skal helst ikke drikke mere end tre kopper dagligt. Der er undersøgelser, der påviser, at det kan skade graviditeten. Børn kan blive født for tidligt og med for lav fødselsvægt, siger Kjeld Hermansen.

- Hvis man får for lidt kalk i maden, er kaffe heller ikke en god ide, og så er der også en negativ påvirkning på folk, der i forvejen lider af angstneuroser, siger Kjeld Hermansen.  

Udover de få løftede pegefingre er der ifølge eksperten langt flere positive sundhedseffekter i vente til den, der drikker kaffe. 

- Drikker man de anbefalede tre til fem kopper om dagen, så skal man ikke bekymre sig om sit indtag. Selv hvis man som almindelig voksen drikker temmelig store mængder kaffe, er der ikke påvist alvorlige negative effekter. Man kan opleve ubehag, men vi kan ikke sige, det er farligt eller varigt skadeligt for sundheden, siger Kjeld Hermansen.      

Kjeld Hermansen fortæller, at det meste af den ubehag, man som ivrig kaffedrikker kan opleve, kommer, hvis man har drukket meget kaffe i en periode og så stopper igen. 

Koffeinen i kaffen gør os på en måde afhængige, og når vi stopper brat, kan det føles ubehageligt, selv om det ikke er farligt. 

- Så kan man blive døsig og få kvalme og hovedpine. Det er det, vi kalder koffeinabstinenser, siger Kjeld Hermansen.  

Bedre fokus og mere koncentreret

Koffein er kun et af mange stoffer i kaffe, men det er også det stof, forskerne har brugt flest kræfter på undersøge. Derfor ved vi en del om, hvad koffein gør ved os, når vi indtager stoffet gennem de daglige kopper kaffe. 

Koffeinen er formentlig en af hovedårsagerne til, at vi overhovedet indtager så meget kaffe, forklarer Kjeld Hermansen.  

Stoffet påvirker hjernen, så vi føler os mindre trætte. Når vi drikker kaffe, føler vi øget fokus og vi får lettere ved at koncentrere os.

- Koffeinen får os til at reagere hurtigere og være mere årvågne, siger Kjeld Hermansen.

Koffeinen påvirker dog ikke alle mennesker på samme måde. Stoffet nedbrydes i leveren, men vi er indrettet sådan, at nogen kan nedbryde det hurtigt, og andre kan kun nedbryde det meget langsomt. 

Derfor kan oplevelsen af, hvornår, hvordan og hvor meget koffein, der skal til for at påvirke os, være meget forskellig fra person til person. 

- Hvis du får en stor dosis koffein, så frigøres der en del adrenalin, forklarer Kjeld Hermansen.

- Den kan give hjertebanken, uro i kroppen, rysten. Man kan få kvalme og hovedpine. Det er nogle af de symptomer koffeinen kan fremkalde, hvis man får en relativt stor dosis, siger Kjeld Hermansen. 

Kaffe er blandt de mest handlede handelsvarer i verden. De skandinaviske lande ligger i top, når man ser på kaffeindtaget. Finnerne drikker mest. Danskerne ligger på 4. pladsen.
Kaffe er blandt de mest handlede handelsvarer i verden. De skandinaviske lande ligger i top, når man ser på kaffeindtaget. Finnerne drikker mest. Danskerne ligger på 4. pladsen.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det er med andre ord bestemt af vores arveanlæg, hvor mange kopper kaffe, vi kan hælde i kroppen, før vi begynder at mærke negative effekter fra koffeinen, forklarer Kjeld Hermansen. 

 Men overordnet er koffeinen i kaffen ifølge Kjeld Hermansen heller ikke direkte sundhedsskadelig.

Du kan se flere afsnit af Anders På Herrens Mark her.

- Jeg mener bestemt ikke, der er meget holdepunkt for at sige, at det er farligt, når man ser bort fra de undtagelser, der er, siger Kjeld Hermansen. 

Den gode nyhed

Til gengæld har flere studier konkluderet, at kaffe i hvert fald umiddelbart ser ud til at gavne sundheden og forebygge sygdomme på flere områder.

- Der er en cirka 13 procent lavere dødelighed hos kaffedrikkerne, siger Kjeld Hermansen. Kaffedrikkerne lever altså en lille smule længere, end dem der ikke drikker kaffe.  

Forskerne har foretaget store befolkningsundersøgelser, hvor man sammenligner sundheden hos en gruppe mennesker, der drikke kaffe med en gruppe mennesker, der ikke gør. 

På den måde finder man ganske vist ikke frem til, præcis hvilke af de hundredvis af bioaktive stoffer i kaffe, der skader eller gavner. Men man får en række interessante hints. 

For eksempel ser det i befolkningsundersøgelserne altså ud til, at kaffedrikkere generelt lever længere. Det er blandt andet fordi, de er udsat for betydelig mindre risiko for at blive ramt af en række forskellige sygdomme. 

Kaffedrikkergruppen havde blandt andet en nedsat risiko for hjertekarsygdomme med 15 procent. Kaffedrikkere får mindre åreforkalkning, hjertesvigt og færre slagtilfælde. 

Risikoen for en række kræftformer viste sig også at være nedsat med 18 procent for kaffedrikkerne. Kræft i mundhulen, svælget, tyk- og endetarmen og livmoderen forekommer væsentlig mindre hos kaffedrikkere. 

Risikoen for at få Parkinsons er nedsat med 25 procent for kaffedrikkere, og det ser også ud som om, kaffe nedsætter risikoen for Alzheimer. 

Mere forskning

Det er altså ikke nogen dårlig ide, at drikke kaffe. Faktisk tværtimod. 

Men præcis hvilke stoffer i kaffen, der gør os mere sunde, mangler forskerne fortsat at finde svar på. 

Kjeld Hermansen har sammen med andre forskere på Aarhus Universitet lige nu sat gang i et studie, der skal finde ud af, om det er det bioaktive stof cafestol i kaffen, der er skyld i, at kaffedrikkere i langt mindre grad får type 2-diabetes. 

Uanset om man drikker kaffe med eller uden koffein, så har kaffedrikkere en nedsat risiko for at få type-2 sukkersyge med 25 procent, har befolkningsundersøgelserne vist. 

Måske skyldes det altså stoffet cafestol, der indtil videre har vist positive effekter i dyreforsøg. 

- Det forventer vi et svar på i løbet af et par år, siger Kjeld Hermansen.   

Anders På Herrens Mark SNOT