Advarer mod kraftig regn og skybrud

DMI melder om op til 50 millimeter regn søndag.

170810_Regn001.jpg
Foto: Arkiv

Der kan være god grund til at lukke kælderdøren og køre ekstra forsigtigt i det midt- og vestjyske i morgen søndag.

DMI har udsendt et varsel om risiko for kraftig regn og skybrud i store dele af landet - herunder også Midt- og Vestjylland.

- Der er risiko for kraftig regn - der kan stedvis falde mellem 30 og 50 mm - og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm. på 30 minutter, står der i varslet.

DMI understreger, at den kraftige regn giver risiko for oversvømmede kældre og vand på kørebanen.