51-årig sigtet for sex med 14-årig

En 51-årig mand fra Aulum blev idag varetægtsfængslet i tre uger. Han er sigtet for overgreb på 14-årig pige fra Herning.

Manden er både sigtet for at have haft samleje med pigen og for anden kønslig omgang end samleje, men ifølge anklager i sagen Rikke Simonsen nægter han begge dele. Overgrebet skal have fundet sted ved et enkeltstående tilfælde den 26. januar i år. Manden og pigen er ikke i familie med hinanden.