40 borgmestre i opråb om udligning: Lad de rige betale mere

40 borgmestre har sendt et brev til Folketingets partier med ønske om flere penge.

En af borgmestrene, der råber op, er Ikast-Brande Kommunes, Ib Lauritsen (V). Foto: Anders Meyer, TV MIDTVEST

Det forslag, som den socialdemokratiske regering er kommet med til en udligningsreform for Danmarks 98 kommuner, kommer til at skævvride landet. Det mener 40 borgmestre fra hele landet. De har derfor sendt et brev til regeringen og Folketingets partier med otte anbefalinger.

Læs også KL kan ikke hjælpe udligningsfrustrerede kommuner

Af de 40 borgmestre er der 18 fra både Socialdemokratiet og Venstre. De sidste fire borgmestre kommer fra De Radikale, Dansk Folkeparti, Alternativet og Guldborgsundlisten.

- Vi er altså 40 borgmestre, der siger, "det her bør I kigge på". Og det tror jeg vægter - specielt fordi det er borgmestre spredt på de to store partier, siger Ib Lauritsen (V), der er borgmester i Ikast-Brande Kommune, til DR.

Brevet er sendt sammen med Landdistrikternes Fællesråd og den partipolitisk uafhængige organisation Balance Danmark.

For stor forskel i udspil

Borgmestrene mener, at der bliver alt for stor forskel på velfærden fra kommune til kommune, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed.

De vil derfor have sendt endnu flere penge fra rige til fattige kommuner.

- Vi er rigtig, rigtig mange kommuner, der synes, at det her er en tand for skævt, siger Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring Kommune.

- Det skal ikke baseres på partipolitik. Det skal baseres på at give en nogenlunde ens service og en nogenlunde ens skat i hele Danmark. Det er meningen, at vi alle sammen skal kunne være her, siger han.

Læs også S-borgmester om udligningsreformen: - Det er jo helt, helt galt

I brevet til regeringen og forhandlingspartierne skriver de 40 borgmestre, at reformen "ikke må tage udgangspunkt i ideologiske/politiske hensyn eller ønsker om at "beskytte" eller "straffe" konkrete kommuner eller kommunetyper".

- En ny udligningsreform skal tage afsæt i kommunernes økonomiske udgangspunkt - først og fremmest beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, herunder kommunernes udgifter til velfærdsydelser, lyder det.

De 40 borgmestre roser regeringen for at nedlægge den udskældte hovedstadsudligning, der flytter penge rundt blandt kommunerne i hovedstadsområdet.

Til gengæld er de ærgerlige over, at det skal erstattes af et særligt hovedstadstilskud på cirka 400 millioner kroner. Det tilskud skal ifølge borgmestrene ikke indføres.

- Ingen kommuner skal have bedre forhold end andre udelukkende begrundet i geografisk placering, skriver borgmestrene i brevet.

/ritzau/

Borgmestrenes brev

Regeringen har fremsat et forslag til en ny udligningsreform. Vi kvitterer positivt for regeringens intention om at skabe en bedre udligningsordning med det formål at sikre et Danmark i bedre balance.

Formålet med udligningssystemet er at give alle kommuner rimelige muligheder for at levere en fornuftig velfærd til borgerne ved et nogenlunde lige beskatningsniveau. Målet må derfor være at skabe et udligningssystem, som muliggør en mere ensartet kommunal beskatning, der kun varierer med lokale ønsker til serviceniveau.

En ny udligningsreform skal tage afsæt i kommunernes økonomiske udgangspunkt – først og fremmest beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, herunder kommunernes udgifter til velfærdsydelser.

Omvendt betyder det, at reformen IKKE må tage udgangspunkt i ideologiske/politiske hensyn eller ønsker om at ’beskytte’ eller ’straffe’ konkrete kommuner eller kommunetyper.

Med forbehold for, at vi ikke har adgang til alle bagvedliggende beregninger, har vi analyseret regeringens aktuelle udspil og er enige om, at hvis regeringens erklærede mål om et Danmark i bedre balance med lige velfærd i hele landet skal blive til virkelighed, kræver det nogle ændringer i det udspil, regeringen er kommet med.

Der vil, hvis regeringens udspil bliver vedtaget, fortsat være alt for stor forskel mellem kommunernes muligheder for at levere god velfærd til borgerne. Der er altså brug for større omfordeling mellem kommunerne, end regeringen lægger op til. Samtidig understreger vi, at finansieringstilskuddet fortsat er en forudsætning for, at kommunernes økonomi overhovedet hænger sammen.

Vi anbefaler også, at regeringen og Folketingets partier – uanset hvilken aftale man ender med – efterfølgende skal gennemgå, om der i den nye reform er flere uhensigtsmæssigheder, der bør rettes op på.

Det er nemlig vores opfattelse, at udligningsforslaget trods reelle forbedringer fortsat baseres på et udgiftsbehov, der ikke er retvisende for kommunernes reelle udgifter og behov. Det gælder både det aldersbestemte og det sociale udgiftsbehov.

 På baggrund af ovenstående anbefaler vi regeringen og Folketingets partier at:

  1. Udarbejde en definition af lav indkomst, der sikrer, at det ikke hovedsageligt er kontanthjælpsmodtagere i de store byer, der falder ind under dette kriterie, men også førtidspensionister og andre borgere med meget lave indkomster og stor social belastning. Vi anbefaler derfor, at beløbsgrænsen for, hvornår en person indgår i kriteriet for lav indkomst, fastsættes, så førtidspensionister omfattes af kriteriet. Samtidig anbefaler vi, at formuekravet fjernes.
     
  2. Ændre udlændingeudligningen til det niveau, der bliver anbefalet i ”Afrapportering fra Finansieringsudvalget”, februar 2018, svarende til en reduktion på 2,6 mia. kr. I regeringens forslag nedjusterer man kun udlændingeudligningen med 0,9 mia. kr. Senest har finansministeren dog udtalt, at regeringen er parat til i de videre forhandlinger at tage udgangspunkt i Finansieringsudvalgets anbefaling om en halvering af den særlige udlændingeudligning. I den forbindelse – og i den samlede vurdering af udlændingeudligningen – skal der også tages hensyn til værdien af, at kriteriet for indvandrere og udlændinge får fordoblet vægt i regeringens udspil. Isoleret set betyder disse to elementer, at regeringens udspil giver en merkompensation til kommuner med mange indvandrere – også efter en halvering af den særlige udlændingeudligning.
     
  3. Erkende, at kriteriet om almennyttige boliger ikke er baseret på et reelt udgiftsbehov. Derfor bør det nøje undersøges, om dette kriterie er tidssvarende.
     
  4. Erstatte det nye middellevetidskriterium med et system, der tager udgangspunkt i restlevetiden i den enkelte kommune. Den høje kompensation skal dermed gives i de statistisk sidste 10-15 leveår i den enkelte kommune. Samtidig skal de aldersbetingede udgifter indregnes fuldt ud i udligningsberegningerne i stedet for en yderligere dæmpning, som regeringen lægger op til.
     
  5. Hæve i stedet for at sænke graden af udligning af selskabsskat, da en højere udligning vil kompensere for den store koncentration af hovedkvarterer og statslige virksomheder i specielt hovedstadsområdet. Samtidig anbefaler vi, at regeringen og Folketingets partier forbyder kommuner at opkræve dækningsafgift fra statslige virksomheder, organisationer og institutioner, da det reelt er en skat nogle få større byer pålægger alle danskere.
     
  6. Ændre kriteriet for nomadebørn (børn, der har flyttet kommune mindst tre gange), så der – både i udgangspunktet og fremadrettet - korrigeres for effekten af ændrede kommunegrænser i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Korrektionen skal sikre, at det ikke favoriserer geografisk små kommuner – især i hovedstadsområdet – der ikke blev sammenlagt i 2007.
     
  7. Fastholde den foreslåede nedlæggelse af hovedstadsudligningen, som regeringen skal have stor ros for, men undlade at erstatte den med et nyt ’hovedstadstilskud’. Ingen kommuner skal have bedre forhold end andre udelukkende begrundet i geografisk placering. Samtidig anbefaler vi, at definitionen af at være en udsat kommune også er ens, uanset hvor i landet kommunen er placeret. Vi ser f.eks. ingen saglig begrundelse for, at man som hovedstadskommune regnes som særligt udsat, hvis udskrivningsgrundlaget er under 200.000 kr. pr. indbygger, mens resten af landets kommuner først er særligt udsat med et beskatningsgrundlag på under 190.000 kr. pr. indbygger.
     
  8. Offentliggøre alle bagvedliggende beregninger, så det er muligt for kommuner og borgere at gennemskue og efterregne alle økonomiske konsekvenser i regeringens forslag.

Med venlig hilsen

Arne Boelt (S), borgmester Hjørring Kommune
Bo Hansen (S), borgmester Svendborg Kommune
Erik Buhl (V), borgmester Varde Kommune
Erik Flyvholm (V), borgmester Lemvig Kommune
Erik Lauritzen (S), borgmester Sønderborg Kommune
Frands Fischer (S), borgmester Skanderborg Kommune
H.C. Østerby (S), borgmester Holstebro Kommune
Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester Morsø Kommune
Hans Stavnsager (S), borgmester Faaborg-Midtfyn Kommune
Hans Østergaard (V), borgmester Ringkøbing-Skjern Kommune
Henrik Frandsen (V), borgmester Tønder Kommune
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune
Ib Lauritsen (V), borgmester Ikast-Brande Kommune
Jan Petersen (S), borgmester Norddjurs Kommune
Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester Esbjerg Kommune
John Brædder (GL), borgmester Guldborgsund Kommune
Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester Middelfart Kommune
Karsten Nielsen (DF), borgmester Læsø Kommune
Kasper Glyngø (S), borgmester Hedensted Kommune
Kenneth Muhs (V), borgmester Nyborg Kommune
Leon Sebbelin (R), borgmester Rebild Kommune
Marcel Meier (S), borgmester Samsø Kommune
Mikael Smed (S), borgmester Vordingborg Kommune
Mogens Christen Gade (V), borgmester Jammerbugt Kommune
Mogens Jespersen (V), borgmester Mariagerfjord Kommune
Morten Andersen (V), borgmester Nordfyns Kommune
Nils Borring (S), borgmester Favrskov Kommune
Ole Bollesen (S), borgmester Syddjurs Kommune
Peder C. Kirkegaard (V), borgmester Skive Kommune
Per Bach Laursen (V), borgmester Vesthimmerlands Kommune
Peter Sørensen (S), borgmester Horsens Kommune
Sofie Valbjørn (Alt), borgmester Fanø Kommune
Steen Vindum (V), borgmester Silkeborg Kommune
Søren Steen Andersen (V), borgmester Assens Kommune
Thomas Andresen (V), borgmester Aabenraa Kommune
Torben Hansen (S), borgmester Randers Kommune
Uffe Jensen (V), borgmester Odder Kommune
Ulla Vestergaard (S), borgmester Thisted Kommune
Ulrik Wilbek (V), borgmester Viborg Kommune
Winni Grosbøll (S), borgmester Bornholms Regionskommune
Kim Ruberg, formand Balance Danmark
Steffen Damsgaard, formand Landdistrikternes Fællesråd
RimeligUdligning.nu