4-årige fodbold-Axel: Ved ikke han er berømt

Siden weekenden har 1,4 millioner set 4-årige Axels jubelscene fra Vildbjerg Cup. Men hovedpersonen selv ved ikke, at han er berømt.

axel_gregersen.jpg

Siden søndag har 1,4 millioner Facebook-brugere set, hvordan 4-årige Axel Gregersen jubler, når han score et mål under træning til Vildbjerg Cup. Samtidig har næsten 9.000 personer givet ham en kommentar med på vejen og 27.000 har givet ham et like. Det betyder, at den glade fodboldspiller er nået ud næsten tre millioner Facebook-brugere. Men det ved Axel Gregersen ikke selv noget om.

- Axel ved ikke, at der er postyr. Han synes, det er fantastisk, at have set sig selv på fjernsyn og være blevet interveret, som det lige hed første gang, det skete – nu ved han godt at det hedder interviewet, fortæller Axels mor Camilla Gregersen.

Axel vil også gerne spille fodbold i fremtiden og drømmer om at komme til at spille på 5-mands-mål.

- At en lille gut, der løber rundt og leger med en bold, kan begejstre folk i hele verden, som føler den her glæde i hjerne og hjerte, det er da skønt, siger Camilla Gregersen.

Videoen med Axels jubel er nået til udlandet – blandt andet Norge, der også er helt vilde med Axel.

Se Axel Gregersen træne på hjemmebanen i Aalborg: 

1:42