1,5 tons lego til spejderlejren

I denne uge får spejderne mulighed for at bygge fremtidens bydel i 1,5 tons lego.

I alt 750 spejdere var i dag forbi spejderlejrens lego-verden, hvor de skal hjælpe med at give deres bud på fremtidens bydel.

1 million legoklodser

Det er LEGO der har stillet legoklodser til rådighed, i alt en million af dem. Og spejdernes lego-kreativitet skal gerne give pote for Holstebro Kommune. Kommunen skal nemlig bygge en ny bydel op på den gamle slagterigrund på Stuervej, og med de unge kræfter sluppet løs i lego-mekkaet håber de på, at få inspiration til projektet.

I alt får 5000 spejdere i denne uge lov til at komme med deres bud på en bydel. Senere bliver der udskrevet en arkitektkonkurrence, som de mange forslag kommer til at danne baggurnd for.

 

 


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Samfund.