Serie Mad med Mads og David

28:53

Dette afsnit

Mad med Mads og David - Risengrødskager med kirsebærsovs

10/12/2019

Mads besøger Gårdagergård nær Slagelse, der har frugtplantager så langt øjet rækker. Han får kirsebærsaft, æbler og sure bær med hjem til David, der laver risengrøds kager med hjemmelavet kirsebærsovs.


OPSKRIFT:
Risengrøds kager med kirsebærsovs

ca. 12 små kager

200 gr. risengrød
2,5 dl piskefløde
2 tsk. vaniljesukker
1 dl. flormelis
3 tsk. gelatine eller 2 blade husblas
50 gr. smør
10-15 vanilliekranse eller anden kiks

Kirsebærsovsen
2,5 dl. kirsebærsaft
1 dl æblemost
2 cl mørk rom
1 tsk honning
Lidt maizena til jævning
1 æble
1 pære
50 gr. røde bær, evt. ribs
50 gr. mandelsplitter
Rød skovsyre til pynt


Kog en portion risengrød, efter anvisning på pakken. Lad den køle ned.
Rør flormelis og vaniljesukker i. Pisk fløde lind og vend den i.
Blød husblas eller gelatine ud i vand og varm den op. Rør den i risengrøden lidt ad gangen, for at undgå klumper.

Smelt smør i en lille gryde. Knus vaniljekransene og rør smørren i.
Kom kiksemassen i bunden af de små forme og derefter fyldes formene op med risengrøden. Sæt kagerne på køl i mindst 1 time til risen har sat sig.

Kog kirsebærsaften op med sukker, honning, æblemost og rom.
Rør maizena i, for at jævne saucen. Rør grundigt så den ikke klumper og Maizenaen er ordentligt rørt ud.
Skær et æble og en pære ud i små tern. Tilsæt bær, samt mandelsplitter i saucen og så æble og pæretern umiddelbart inden servering.

Pres kagerne ud af formen og anret dem med den lune kirsebærsauce på siden. Pynt med skovsyre

Flere afsnit