Mad med Mads og David

Mad med Mads og David - Ikke så Arme riddere
Mads besøger bager Pabst i Maribo, som insisterer på kun at bruge surdej og hjemmemalet mel i sine brød. Hjemme hos David bliver brødet brugt til Arme riddere med en undskyldning af frisk frugt.


OPSKRIFT:
Ikke så arme riddere

4 skiver lyst brød (eventuelt med bær eller nødder i)
2 æg
½ dl sukker
1 spsk. flydende honning
½ dl fløde
½ dl mælk
2 tsk. kanel
smør til stegning

2-3 pærer
3 mandariner
1 spsk. flydende honning
1 tsk. vaniljesukker
frisk mynte

50 gr. neutral smøreost

Skær skiver på ca. 2 cm af brødet og skær skorperne af. Skær dem f.eks. ud i aflang form.

Lav små kugler af pærerne med en lille ske eller et parisienne jern. Vend dem i flydende honning og hiv lidt friske mynteblade ud over. Pil eller skær mandariner ud i små både eller filetter.

Pisk 2 æg ud i en skål med en gaffel. Kom sukker og honning i. Dernæst fløde og mælk, samt en smule kanel.
Vend brødene i æggemassen og steg dem gyldne på en pande i rigeligt smør.

Kom lidt smøreost i en lille sprøjtepose.
Anret de varme brød, med frugten fordelt ovenpå, sprøjt små dutter af smøreosten på og pynt evt. med frisk mynte.
Udgivet 7. maj 2019