29:03

Mad med Mads og David - Helstegt pighvar

Mad med Mads og David
Udgivet 14. januar 2020
På en villavej i Slagelse ligger Slagelse Fiskehus og Røgeri, der forsøger at have friskfanget lokal fisk i butikken, hver dag. Mads får en Pighvar fra Storebælt med hjem til David, der steger den hel i ovnen.


OPSKRIFT:
HELSTÆGT PIGHVAR

1 pighvar
1 dl. hvidvin
5 scalotteløg
1 stk. fennikel
½ knoldselleri
150 gr. smør
frisk timian

4 ( hvide)gulerødder
75 gr. smør til stegning
1 dl. fløde

Klip finnerne af fisken og skær hallen af. Skær nogle lommer i fisken.
Skræl scalotteløgene og skær dem i kvarte på langs. Skær fennikel ud i mindre, grove stykker.
Skær skrællen af sellerien og skær den ud i mindre stykker. Fordel det hele på en bradepande beklædt med bagepapir.
Læg hele fisken ovenpå.
Drys med salt og peber, hvidvin og skiver af smør. Læg frisk timian udover og bag den i ovnen i 20-25 min på 200 gr. varmluft.

Skær gulerødderne ud i kvarte på langs og derefter i ca. 50 mm tykke skiver. Hak lidt frisk timian.

Smelt smørret på panden, kom gulerødderne op på og rør den hakkede timian i. Hæld fløden over og lad det stå og simre til gulerødderne er møre, med bid i.

Når fisken er færdig, tag lidt af væden i bunden af bradepanden og rør det i gulerødderne.

Fjern skindet fra den øverste side af fisken og kom den op på et fad, sammen med grøntsagerne. Pynt evt. med frisk timian.
Server med kompot af gulerødder. Og evt. lakserogn.