29:03

Mad med Mads og David - Andebryst fra Hønnikerne

Mad med Mads og David
Udgivet 11. juni 2019
Bangs Hønniker ved Ugerløse leverer startpakker til nye hønseejere, men også ænder til jul og mortens aften. Mads får et eksemplar med til David, der laver anderbyst med soyasauce.


OPSKRIFT:
Andebryst med soyasauce

2 andebryster
salt og peber
2 tsk. balsamico

¼ blomkål
4-5 scalotteløg
75 gr. cashewnødder
50 gr. smør
½ dl. soja
1 æble
frisk kørvel

Skær andebrysterne fri, start med at løsne langs ryggen og frigør dem. Skær evt. sener og overskydende fedt af. Rids andebrysterne på skindsiden.
Varm en pande op og steg brysterne af med skindsiden nedad. Fedtstof skal ikke tilsættes. Når de er blevet gyldne, på fedtsiden, vendes de et øjeblik på den anden side.
Tilføj salt og peber, samt en smule balsamico og sæt dem i ovnen på 200 gr. i ca. 15 min. tag dem ud og lad dem hvile tilsvarende tid.

Skræl scalotteløgene og skær dem ud i kvarte stykker. Lav små buketter af blomkålen.
Steg dem af i afkoget på panden hvorfra andebrysterne blev stegt.
Kom cashewnødder på. Steg det af og kom soja over. Lad det koge ind og tilsæt så smør. Skær et æble i små tern og kom ned til blomkålen.

Anret det varmt i bunden af en tallerken. Skær brysterne ud i skiver og læg hemover. Pynt med frisk kørvel eller andet grønt.