Mad med Mads og David - Roastbeef med kartoffelmos

Mads har fået en roastbeef med fra Velfærdskød på Møn, som også har givet ham en pose kartofler med. Så David steger en klassisk roastbeef og serverer den med kartoffelmos, bløde løg og kartoffelbåde stegt i andefedt. Mads er godt tilfreds.


OPSKRIFT:
Roastbeef med to slags kartofler


1 Roastbeef
Salt og peber
400 gr. Kartofler
2 dl andefedt

3 løg
50 gr smør
Frisk rosmarin

2 dl creme fraiche 38%
50 gr smør
Salt og peber
Frisk persille


Steg kødet, tilsat salt og peber, i ovnen på 125 gr. I ca 1 time alt efter hvor stor stegen er og hvor rød den ønskes. Lad stegen hvile en halv times tid og skær den så i skiver.

Løgene skrælles og skæres i skiver. De steges møre i smør. Tilsæt frisk rosmarin, salt og peber.

Kartoflerne skrælles, de små halveres og steges på panden i andefedt.
De store koges møre til mos.
Rør de kogte kartofler ud med creme fraiche og smør. Smag til med salt og peber.

Rør en dressing af creme fraiche og hakket persille.
Anret mosen i bunden af tallerkenen.
Kom skiver af stegen ovenpå.
Læg lidt stegte kartofler med.
Top med de bløde løg og en klat dressing på toppen.
Udgivet 6. april 2021