Mad med Mads og David - Nye asparges med edderkop

Mads hejser flaget i haven for de nye danske asparges, han har hentet hos Vibesand Grøntsager ved Kalundborg. De grønne asparges bruges i salat og de hvide grilles sammen med marinerede edderkopper - som er en særlig udskæring af gris.


OPSKRIFT:
Edderkop med nye danske asparges

400 gr. gris (her i udskæringen ”edderkoppen”)
Man kan evt. også bruge mørbrad i tynde skiver

1 bdt. grønne asparges
1 bdt. hvide asparges

Marinade:
50-75 gr. frisk ingefær
1-2 fed hvidløg
4-5 jalapenos
1 spsk. olivenolie
lidt frisk timian

Dressing
2 dl. olie
½ dl. balsamico eddike
1 tsk. sennep
Salt


Tænd grillen op som det første!

Til Marinaden, riv hvidløg og ingefær fint på et rivejern. Hak jalapenos fint. Bland det med finthakket timian og rør det med olivenolie.

Skræl de hvide asparges og skær bunden af.
Halvdelen af de grønne asparges skrælles hele vejen igennem på langs, så hele aspargesen bliver udnyttet til en salat.
Rør en vinaigrette af olie, eddike og lidt sennep. Vend den over aspargessalaten af de tyndskrællede asparges.
Skær resten af de grønne asparges i små stykker.

Skær evt. fedt og sener af kødet og mariner det i marinaden - det kan med fordel gøres et par timer før, så marinaden kan trænge ordentlig ind i køddet.
Grill kødet let på begge sider. Det behøves ikke få så længe pga. den tynde udskæring.
Grill de hvide asparges samtidig.

Anret de grillede asparges. Kom de hakkede asparges henover, top med aspargessalaten, lidt ekstra vinaigrette dryppes over, samt lidt groft salt.
Læg kødet på og anret med lidt friske urter.
Udgivet 21. juli 2020