Inspirationen er hentet fra Tour de France - og man må sige, at landmændene ved Gudum ved Lemvig har gjort sig umage med at lave en helt speciel hyldest til cykelrytterne i Giro d´Italia, når de på søndag kommer gennem byen.
Landmændene laver en kæmpe cykel bestående af traktorer og halmballer - og håber, at den vil fange opmærksomheden hos fotografen i den helikopter, der følger løbet.
TV/MIDT-VESTs Nadia Kronborg og Nicklas Tägtström Møller var med til generalprøve i Gudum - i indslaget medvirker landmand Henrik Skov og formanden for Åbent Landbrug Lemvig, Mette Lundgaard Madsen.