VIDEO: Hval strandet ved Bovbjerg

Ildelugtende hval på stranden ved Bovbjerg.

020411_Hval.jpg

Der mødte lørdag aften strandgæsterne ved Bovbjerg et noget makabert syn.

En 15-16 meter lang hval er strandet syd for Bovbjerg Fyr. Der er tale om en kaskelot, og det står fast, at den har været død i længere tid, formentlig en måneds tid. Den lugter i hvert fald ikke særlig godt, fortæller TV/MIDT-VESTs reporter Marie Frank Mitchell fra stedet.

På hjemmesiden www.hvaler.dk kan man læse, at biolog Kent Olsen fra Danmarks Miljøundersøgelser lørdag den 26. marts så en død kaskelothval drivende i havoverfalden godt 60 kilometer ud for Blåvandshuk.

Kaskelot-hvaler strander af og til ved de danske kyster. I 1996 strandede 16 kaskelotter ved Rømø, men der er ikke strandet en kaskelot ved Bovbjerg siden 1731. En kaskelot-han kan blive op til 20 meter og veje 50 tons. Kaskelotten ved Bovbjerg vejer dog "kun" mellem 20 og 30 tons.

0:51