Udenlandske medier besøger Mindepark i stor stil

Både tyske og engelske journalister rejser i disse dage til den kommende Mindepark for verdens største søslag, Jyllandsslaget, i Thyborøn.

Mindepark ved Thyborøn
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

 

Mandag går kunstneren Poul Cederdorf rundt ved høfterne i Thyborøn. Han har forrygende travlt med at blive færdig med mindeparken for de faldne ved verdens største søslag, Slaget om Jylland, der foregik under 1. Verdenskrig.

-  Nu kan man begynde at se enden på det. Og projektet begynder at få den karakter, som vi startede med. Der er jo gået mange år, fra det lå på papir til i dag, siger Poul Cederdorf. 

Kunstneren Poul Cederdorf står for udformningen af Mindeparken for de døde ved Slaget om Jylland. 
Kunstneren Poul Cederdorf står for udformningen af Mindeparken for de døde ved Slaget om Jylland. 

 

Mindeparken indvies officielt i Thyborøn den 1. juni – præcis på 100 året for det store slag under 1. verdenskrig.

Men allerede nu har flere journalister fra internationale medier som engelske The Independant, The Telegraph, Daily Echo og Daily Express været på besøg.

- Vi oplever stor international interesse for den kommende Mindepark. I både England og Tyskland går man meget om i 1. verdenskrig, siger manden bag Mindeparken, Gert Normann i en pressemeddelelse. Gert Normann står også bag det tilhørende Sea War Museum Jutland i Thyborøn. 

Flere har meldt deres ankomst i den kommende tid og den engelske tv-station BCC er ved at producere en serie om Jyllandsslaget, som DR har købt rettighederne til.

Kunstneren Poul Cederdorf, der står for selve udformningen af Mindeparken er glad for, at kunne se ender på et stort projekt.

- Nu er jeg jo født fynbo, men jeg er også vestjyde, så jeg tager det roligt. Men det er da en festdag, det er det, siger Poul Cederdorf. 

 
 
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST