Til kamp mod mobilhullerne

Lemvig Kommune stoler ikke på de officielle målinger og vil derfor lave sin egen undersøgelse af problemerne med mobildækningen.

310114Mobilmast.jpg

Lemvig Kommune går til kamp for bedre mobildækning.

Kommunen stoler ikke på de officielle målinger og teleselskabernes oplysninger om mobildækningen og beder derfor offentligheden om hjælp til at registere problemerne.

I en pressemeddelelse skriver kommunen, at man vil lave det formentlig mest nøjagtige overblik over mobilhuller i en kommune. Borgere, virksomheder og gæster opfordres til at registere mobilhuller på kommunens hjemmeside.

- Det er ikke godt nok, når det kræver op til flere abonnementer eller telefoner, hvis man skal være dækket ind i alle områder. Vores egne medarbejdere, der arbejder over hele kommunen, oplever, hvordan forbindelsen svinger fra sted og sted, siger kommunens it-chef Thomas Hyldgaard.

Kommunen regner med at have en foreløbig status over mobilhullerne i midten af april.

Eksternt link - sådan registeres mobilhullerne i Lemvig Kommune.

2:04
Borgere og virksomheder skal være med at lave et omfattende overblik over mobildækningen i Lemvig Kommune.