Sømand tæt på at drukne

En sømand faldt i nat i vandet i Thyborøn.

En  55-årig sømand fra Fredericia havde haft en våd tur i byen. Lige efter midnat skulle han ombord på sin slæbebåd, som lå i Thyborøn Havn. Landgangsbroen bestod af en træpalle, og da det kneb en del med balance-evnen, faldt sømanden i vandet. Det oplyser Mogens Poort fra Lokalpolitiet i Holstebro. På trods af det sene tidspunkt var der heldigvis folk på havnen, som i løbet af få minutter fik reddet sømanden i land. Den stærkt nedkølede sømand blev kørt til Regionshospitalet i Herning. 


Læs flere artikler fra Lemvig eller i kategorien Samfund.