Se videoen: Skib kastet rundt i Thyborøns Kanal

Stormen Laura bragte et skib i stor bølgegang ud for Thyborøns Kanal torsdag formiddag.

0:30
Maja Hestbech fangede en flot video af skib ud for Thyborøns kanal torsdag formiddag.
Foto: Privatfoto / Maja Hestbech

Et større skib blev torsdag aften kastet rundt i bølgerne ud for Thyborøns kanal.

Det fangede Maja Hestbech fra Harboøre på video, da hun torsdag formiddag omkring klokken halv to var ude for at se til vandet.

- Jeg var nødt til at optage det, da jeg opdagede det. Det må virkelig have været en dygtig skipper, siger den 66-årige Maja Hestbech. 

Maja Hestbech plejer at bade ved stranden, men det kunne ikke lige lade sig gøre i dag.

Torsdag har budt på særdeles blæsende vejr, da stormen Laura har passeret store dele af Danmark og givet vindstød af storm og stærk storm mange steder.

Allerede fra morgenstunden tiltog vinden hurtigt langs den jyske vestkyst, og sidst på formiddagen kulminerede vinden over Odsherred og Nordsjælland, hvor man oplevede de højeste vindstyrker.

Mange steder - også over land - er man blevet ramt af vindstød af storm og sågar stærk storm, og blæsten har generelt været meget stødende.