Sådan sparer satellit millioner for vandforbrugerne i Lemvig

Data fra Det Europæiske Rumfartsargenturs (ESA) satellit bliver nu brugt til at måle forskydninger i det midt- og vestjyske terræn. Informationerne kan spare vandforbrugerne i Lemvig op mod 3 millioner kroner om året, fordi satellitten kan fortælle vandselskabet, hvor kloakkerne bør og ikke bør skiftes ud.

- Rent fagligt er det jo vanvittigt spændende, fordi det giver os nogle redskaber, når vi arbejder med vores ledningsnet. Vi får mulighed for at lave noget mere præcist arbejde, siger Lars Holmegaard, der er direktør i Lemvig Vand & Spildevand.  

- Det har enorm stor betydning, og det får større og større betydning i fremtiden, siger Miljøchef i Lemvig Kommune, Thomas Sandgaard.  

Det ligner bare nogle sammensvejsede jernplader. Det er det for så vidt også, men de har også den egenskab, at de fungerer som reflektorer for ESAs satellit Sentinel 1. Satellitten har været i kredsløb siden 2014 og sender hele tiden billeder af Europa ned til jorden. 
 

Vinklerne på reflektorerne, der står på en mark bag rensningsanlægget, er nøje afstemte, så satellitten kan finde dem og sende meget præcise data om niveauforskelle i den vestjyske muld. Hvis reflektorerne bevæger sig en millimeter, registrerer satellitten det og sender oplysningerne til Lemvig via Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København. 

Jorden sætter sig

Reflektorerne er de første der er opstillet i Danmark.

- Det er helt nyt. Det er første gang, vi kan se, hvordan landet på mere fladedækkende maner bevæger sig, siger Joanna Levinsen, der behandler satellittens informationer i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. 

Der er flere steder i Lemvig Kommune, hvor der er problemer med forhøjet vandstand. 

- Det er f.eks. fodboldbanerne i Thyborøn, det er Thyborøn Camping og det er Thyborøn Fritidscenter. Det er et område, som er karakteriseret ved, at det er voldsomt klimaudfordret. Vi har stigende grundvand og lokale landsætninger.

- OG det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved, siger Thomas Sandgaard     

Flere steder i Lemvig Kommune synker jorden med op til to centimeter om året. Det er tydeligt at se på havnen i Thyborøn, der var plan, da den blev lavet for ca 30 år siden. Men i dag er dele af kajen væsentligt lavere, fordi jorden under bygningsværket har sat sig år efter år. 

- I dag er der 56 centimeters forskel lige her, siger Lars Holmegaard og peger på forskydningen i kajen. 

 Millioner sparet på kloakker  

Når jorden sætter sig så kraftigt, som den f.eks. gør nogle steder på Harboøre Tange, belaster det kloakrørene voldsomt. Indtil nu har forsyningen skiftet rørene ofte, for at være på den sikre side og undgå, at rørene bliver knust af jorden. 

Med den nye data fra satellitten kan forsyningen ret præcist regne ud, om rørene kalde holde en sæson til eller om de skal skiftes. Samtidigt kan man nøjes med kun at skifte rør, der hvor belastningen er størst på grund af jordforskydningerne. 

- Kan vi bare forøge levetiden af vores rør med 10%, så betyder det faktisk 3 millioner om året for vores forbrugere, siger Lars Holmegaard. 

Der er flere, der har set muligheder i at udnytte data fra satellitten. Det er ikke alene kloakker, der kan spares millioner på. Region Midtjylland vil bruge de nye data til at lave en ny klimaplan, der blandt andet skal forebygge oversvømmelser

-  Med den her metode kan man også måle på fritstående vandflader, der ændrer sig. Det kan jo give os en indikation på, hvor vandet står højt, og hvor det kan give oversvømmelser. I praksis, kan det fortælle os, hvor vi skal dræne henne, så afgrøderne ikke bliver oversvømmede, siger Rolf Johnsen, der er kontorchef i Miljøafdelingen i Horsens i Region Midtjylland.   
 

Satallitmålingerne er blevet til i et samarbejde mellem Lemvig Kommune, Lemvig Vand og Spildevand, Kystdirektoratet, DTU Space og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.