Rødkærsbro-par vandt 11 millioner

Et ungt par i Rødkærsbro fik rigtig noget at fejre i onsdags, da parret vandt 11 millioner i Onsdagslotto.

onsdagslotto.jpg

Parret blev oven i købet mangemillionærer på parets treårsdag, der blev fejret med en god middag. Og senere på aftenen kunne jublen så bryde løs, da de unge fik tjekket vindernumrene i Onsdagslotto. De viste, at parret havde ramt plet og med et var blevet godt 11 mill. kr. rigere. Dermed kunne det unge par altså godt have valgt tigerrejer til forret, men de var blevet valgt fra, fordi de var for dyre.