Røde tal i Vestjysk Bank

Det er stadig hårde tider for mange mindre virksomheder - det påvirker bankens resultat.

vestjysk bank 2.jpg

Vestjysk Bank med hovedsæde i Lemvig kom ud af årets første seks måneder med røde tal på bundlinien.

Banken præsenterede torsdag et halvårsregnskab, der viste et underskud på 86 millioner kroner før skat - mod et overskud på 36 millioner i samme periode sidste år.

Vestjysk Bank angiver selv stigende nedskrivninger som årsag til det negative resultat. Det er stadig hårde tider for flere virksomheder i bankens område.

- Efter at have modtaget 2009-regnskaberne fra vores kunder kan vi konstatere, at risikoen for øgede tab fortsat er til stede på en bred vifte af mindre erhvervsengagementer, siger administrerende direktør Frank Kristensen i en pressemeddelese.

 Banken hæfter sig dog også ved, at basisresultatet før nedskrivninger er blevet forbedret med 41 procent.