Naboer frygter for usælgelige huse, når de får en grusgrav som nabo

En ny råstofplan bestemmer, hvor der må graves efter sand og grus - til stor frustration for de kommende naboer til en af grusgraveme.

2:48
Ole Stuhr fra Rom ved Lemvig frugter, at hans ejendom vil blive værdiløs, når der kommer en grusgrav lige ved siden af.
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

En gruppe beboere i Rom ved Lemvig frygter at få en stor grusgrav komplet med larmende lastbiler og gravemaskiner som nabo.

Borgerne frygter, at deres huse kommer til at blive værdiløse, og at de dermed vil være stavnsbundet.

En af dem, der vil blive hårdest ramt, er Ole Stuhr, som kan ende med at få 60 hektar grusgrav ti meter fra sin hæk.

- Lige pludselig er vores værdi i grove træk væk, og vi får presset noget ned i halsen, som ingen ønsker at være nabo til. Vi føler os snigløbet, og vi føler os rigtig meget stavnsbundet, siger han.

Økonomiske og personlige omkostninger

Grusgraven i Rom er på vej som del af en ny råstofplan, der bestemmer, hvor staten må grave efter sand og grus i fremtiden. I Region Midtjylland bliver der lavet en ny plan hvert fjerde år, og nu er turen altså kommet til Rom, hvor Ole Stuhr og mindst seks andre vil blive påvirket.

- Vi er ikke i tvivl om, at vi kommer til at stå i samme situation som mange andre. At vi i bedste fald mister en meget  stor del af vores ejendomsværdi og i værste fald simpelthen bliver stavnsbundet, fordi vores boliger ikke kan sælges. Der er ingen, som ønsker at være nabo til en grusgrav, siger Ole Stuhr.

Mens der ved vindmølle- og motorvejsbyggeri bliver givet kompensation til boligejere i området, så er der ingen kompensation at hente for naboer til grusgrave.

-  Både økonomisk og i allerhøjeste grad personligt kommer vi til at stå med nogle meget store omkostninger. Det synes jeg, man fuldstændig ignorerer, lyder det fra Ole Stuhr.

Par mistede 200.000 kroner

Der er god grund til, at beboerne i Rom er bekymrede. De har fulgt historien om et ægtepar i Hjøllund ved Silkeborg, Uffe Bentzen og Karin Holm, hvis drømmehus fik en grusgrav som ny nabo, og de frygter at ende i en lignende situation.

Efter mange års kamp blev huset i Hjøllund solgt til ejeren af grusgraven med et tab på godt 200.000 kroner. På grund af tabet kunne parret ikke købe en anden landejendom, og de var derfor nødt til at flytte i et lille rækkehus. 

- Vi havde nok forventet, at man måske ville føle en lettelse over at det er overstået, men sådan er det ikke. Savnet af vores gamle hus og have fylder stadig så meget, at man ikke bare kan sige, at vi har det godt. Det var vores paradis. Ikke kun huset, men lige så meget omgivelserne - hvis vi ser bort fra grusgraven, siger Karin Holm.

Uffe Bentzen og Karin Holm følte sig stavnsbundet som naboer til en grusgrav, men nu har de efter flere års stridigheder solgt deres hus.
Uffe Bentzen og Karin Holm følte sig stavnsbundet som naboer til en grusgrav, men nu har de efter flere års stridigheder solgt deres hus.
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Ingen udsigt til kompensation

Det er regionen, som står for råstofplanerne, men de har ikke mulighed for at yde kompensation.

- Det her er ikke en ønskværdig situation. Derfor har vi fra regionernes side stillet forslag om, at man skulle få lavet en værditabsordning i stil med den, vi har omkring vindmøllebyggerier. Så kunne borgerne få en økonomisk kompensation, siger regionsrådsmedlem Jørgen Nørby (V), formand for Regional Udvikling.

TV MIDTVEST har i dag forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Lea Wermelin (S), men hun er på ferie. Ministeriets presseafdeling henviser i en mail til et svar, som ministeren kom med den 14. juni. Her bliver ministeren bedt om at tage stilling til, hvilke tiltag der skal tages for at beskytte naboer til grusgrave.

I svaret skriver Lea Wermelin blandt andet følgende: "Jeg mener umiddelbart, at den lovgivning vi allerede har, er et godt udgangspunkt for, at naboer til råstofgrave ikke udsættes for uacceptable gener".

Der er altså ikke umiddelbart udsigt til, at Ole Stuhr og andre i samme situation kan få en kompensation. Men i Rom håber de kommede naboer til grusgraven alligevel på, at planerne aldrig bliver til noget.

Ole Stuhr opfordrer til, at man i stedet burde kigge på mulighederne for at inddrage noget af statens jord til råstofudvinding.

- Der ligger 6500 hektar skov herude bagved os, og det ville hverken kunne ses eller høres, hvis man tog 15 hektar, siger han.