Påsat brand i Harboøre

Politiet har anholdt en formodet pyroman i forbindelse med en formentlig påsat brand i Harboøre.

Brandfolk_nat_Neutral.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi anholdt natten til lørdag en 18-årig mand i forbindelse med en brand i et hus i Nørregade i Harboøre. Politiet mener ligesom den lokale brandinspektør, at branden var påsat.

- Der er tale om et udhus på adressen Nørregade 26 i Harboøre. Der var ikke noget, der kunne selvantænde. Vores teori er, at der er blevet sat ild til huset, siger vagtchef Anders Olesen.

Opdateret kl. 17.17:

Den 18-årige mand, som politiet har anholdt, er fra lokalområdet, og er tidligere idømt fængselsstraf for at have sat ild til en ejendom i Lemvig i marts i år. Den unge mand blev varetægtfængslet i 14 dage, mens politiet undersøger brandårsagen nærmere.

Retten lagde til grund, at den sigtedes tidligere dom, og et vidne som har set en ung mand med den sigtedes signalement omkring brandtidspunktet, giver begrundet mistanke om, at han kan have påsat branden.