Palle-producenten med det store hjerte

Hos Vestjysk Træemballage skal der helst være plads til alle, mener indehaveren. Selv er han udfordret, når arbejdet bliver alt for struktureret.

8:39

Hos Vestjysk Træemballage i Ramme er det en vigtigt motivation for indehaver Carsten Lund at hjælpe andre, der har svært ved at finde sig til rette på arbejdsmarkedet.

Susanne Rud er eneste kvinde i produktionen på Vestjysk Træemballage i Ramme.
Susanne Rud er eneste kvinde i produktionen på Vestjysk Træemballage i Ramme.
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

- Det er svært at forklare, det skal opleves. Carsten har et stort hjerte, og det er over for os alle sammen. Altså, er der noget, så kan vi bare gå ind på kontoret, siger Susanne Rud, der er specialarbejder på virksomheden. 

Og det er helt bevidst, at indehaveren vægter rummelighed højt, også selv om der skal produceres en masse paller. 

Carsten Lund er indehaver af Vestjysk Træemballage i Ramme
Carsten Lund er indehaver af Vestjysk Træemballage i Ramme
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

- Der skal være plads til alle. Et eller andet sted, så har vi mange firkantede kasser, du skal passe her og der og der. Jeg synes lidt man skal finde den hylde, der passer til den person uanset, hvilken person vi snakker om. Og hvilke udfordringer de har, kan man sige, fortæller Indehaver Carsten Lund, Vestjysk Træemballage.

En af dem der har fået en ny chance er Jackie Olesen. Han har arbejdet i fisk i 13 år, men stoppede for 2-3 år siden. Oven på det var han arbejdsløs i halvandet år. Nu er han også med til at lave paller i Ramme.

Der produceres 800-2000 paller i døgnet.
Der produceres 800-2000 paller i døgnet.
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

- Det betyder rigtigt meget for mig, fordi jeg viser, at jeg gerne vil det her. Og gode arbejdskolleger. Men især chefen er rigtigt god at snakke med, siger Jackie Olesen. 

Og chefen har selv en rem af huden. Da han var yngre, havde han selv en snert af uro i kroppen.

- Var du urolig eller umulig? Hvad var du?

Virksomheden anvender 250 kubikmeter træ om ugen
Virksomheden anvender 250 kubikmeter træ om ugen
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

- Flertallet ville nok sige ubrugelig, men urolig vil jeg hellere selv kalde det. Og jeg tænker, at jeg stadig er ret urolig, men det prøver jeg på at tøjle efter bedste evne, siger Carsten Lund. 

Når uroen dukker op en gang imellem, skifter Carsten Lund kontorstolen ud med en plads i trucken, så han kan lave lidt praktisk.

- I kraft af at virksomheden er vækstet som den er, så sidder jeg jo ofte her foran computeren og snakker i telefoner og svarer på mails. Men en gang i mellem får jeg jo den her restløshed, så går jeg ud og tager min formand ud af trucken og så læsser jeg lige selv en lastbil, siger indehaveren.

- I starten troede han, det var fordi jeg var gal på ham, at han ikke gjorde det ordentligt. Det havde ingen ting med det at gøre. Det er egentlig bare fordi, jeg har den her uro, så ind imellem var der nødt til at ske noget andet, fortæller Carsten Lund.

Se hele fast arbejde fra Vestjysk Træemballage i Ramme øverst i artiklen.